Veje til indflydelse på – og ejerskab til – beslutninger

Om øget indflydelse på eget liv

Indhold

Udviklingshæmmedes selvbestemmelse og indflydelsesmuligheder er demokratiske rettigheder, som understøttes via lovgivningen. I praksis har pædagoger imidlertid stor betydning for, hvordan udviklingshæmmede har mulighed for at nyde godt af disse rettigheder, idet mange har behov for at blive støttet i at anvende og udvikle forskellige indflydelses- og beslutningskompetencer.

Nærværende projekt blev iværksat, fordi personalegruppen på Sprogøvej ønskede at blive bedre til at støtte beboerne i at udvikle egne beslutningskompetencer. Målet var, at beboerne herigennem skulle opnå øget indflydelse og ejerskab til de beslutninger, de selv er med til at træffe. Konkret ønskede man med projektet bl.a. at:

• Opnå forståelse for hvilke elementer og processer, der har betydning for, at beboerne bevarer ejerskabet til beslutningerne
• Fremme, at beboerne giver udtryk for egne ønsker og behov
• Medvirke til, at beboerne oplever øget indflydelse på eget liv samt synliggøre, hvilke metoder der fremmer eller hæmmer dette
• Udvikle læring til, at beboere og personale sammen skaber forandring og udvikling i hverdagen

Konklusion

Det vurderes, at beboerne har gennemgået en positiv læring, der har fremmet den enkeltes mulighed for at påvirke sine livsbetingelser og udøve indflydelse på de beslutninger, der vedrører dem såvel på det personlige som på det kollektive plan. De er tillige blevet mere aktive og tager mere ansvar, og følger op på beslutninger på eget initiativ. Denne udvikling er fremmet af flere ting:

• Der er blevet udviklet en kultur, hvor man tør give sine meninger til kende og være kritisk
• Personalet har kritisk reflekteret over egen praksis og udviklet og indført nye metoder og etableret organisatoriske rammer, der understøtter beboernes indflydelsesmuligheder
• Der er opstået et fælles tredje, hvor beboere og personale har samarbejdet om udviklingsmål, som de har vedtaget i fællesskab

Det vurderes, at beboerne særligt har kunnet drage nytte af de metoder, der har krævet, at de selv skulle på banen og være ’kreative’. Dertil kommer de metoder, der har støttet den enkeltes hukommelse og kommunikation.

Metode

Projektet har været struktureret omkring fire faser.

I opstarts- og afklaringsfasen var målet at afdække såvel individuelle som fælles ønsker til projektindsatsen og at finde frem til en fælles prioritering af disse. Hertil benyttede man sig bl.a. af individuelle beboerinterviews og beboerkonferencer inspireret af fremtidsværkstedsmodellen.

I implementeringsfasen skulle beboere og personale sammen arbejde med at omsætte de udvalgte mål og nøgleaktiviteter til konkrete handlinger. Samtidig blev der arbejdet med at udvikle og afprøve forskellige metoder, der skulle understøtte en udvikling af den enkelte beboers læreproces og beslutningskompetence.

Indsatsen blev evalueret midtvejs på en konferencedag, hvor det blev vurderet, om der var behov for justeringer. Her foregik endvidere en evaluering af, hvorvidt beboerne stadig var med og følte ejerskab til såvel de udførte som de endnu ikke udførte aktiviteter/handlinger.

Til slut blev projektet evalueret igennem individuelle interviews med beboerne samt fokusgruppeinterview med personalegruppen.