Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Samfundsdeltagelse

Voksenhandicapundersøgelsen 2011 – Tema: Selvbestemmelse og demokrati

En undersøgelse om mennesker med funktionsnedsættelser – muligheder for selvbestemmelse og demokratisk deltagelse

Indhold

Temarapporten er en ud af fire temarapporter, der til sammen udgør Socialpædagogernes voksenhandicapundersøgelse i 2011. Undersøgelsen er en del af den forstærkede indsats på voksenhandicapområdet, som Socialpædagogerne gennemfører i perioden 2011-2012. Den foreliggende temarapport har fokus på borgernes mulighed for valg i hverdagen, for selvbestemmelse og indflydelse på eget liv.

Konklusion

Undersøgelsesresultaterne peger bl.a. på:

  • Personer med funktionsnedsættelser er i stor udstrækning overladt til få eller ingen valgmuligheder, når det gælder deres hverdagsliv. På en lang række områder står det skidt til med hen­syn til borgernes selvbestemmelse. I forhold til maden, er der mange borgere, som ikke selv kan vælge, hvad de skal spise, eller hvornår de vil spise. Dertil kommer, at borgerne kun i mindre omfang har mulighed for at være med til at tilberede deres mad. Demokratiet, i form af brugerråd, er langt fra gennemført på alle botilbud.
  • Kun 14 % af respondenterne tilkendegiver, at borgeren selv tilbereder sit hovedmåltid. 31 % svarer, at det laves i et samarbejde mellem borgeren og personalet. 20 % svarer, at det laves centralt på tilbuddet med enkelte borgere. 21 % svarer, at det bliver leveret udefra.
  • For en femtedel (22 %) er muligheden for deltagelse i madlavningen i ringe grad eller slet ikke mulig. Borgernes øn­ske om deltagelse i indkøb vil kun i ringe grad eller slet ikke kunne imødekommes for 39 % af borgerne.
  • 56 % svarer, at borgerne kun i ringe grad eller slet ikke kan vælge, hvad de vil spise og ca. 45 % har kun denne mulighed i ringe grad eller slet ikke, hvornår de vil spise.
  • I den personlige hygiejne og pleje følger de fleste borgerne (70 %) egne rutiner, men kun 4 ud af 10 bestemmer selv, hvem der støtter ham eller hende ved bad.
  • Både i forhold til mad og personlig hygiejne, så forklares den manglende selvbestemmelse med manglende tid og ressourcer.
  • I forhold til borgernes muligheder for at bestemme over egen økonomi og indkøb, så er 25 % af borgerne økonomisk umyndiggjort og kun 8 % råder helt selv over deres egen økonomi. En femtedel af respondenterne svarer, at alle eller langt de fleste får lommepenge.
  • Når det drejer sig om borgernes demokratiske muligheder for konkret indflydelse på deres til­bud, så er det kun 59 % af respondenterne, der svarer, at der er brugerråd på tilbuddet. Når der bliver spurgt ind til, om brugerrådene har reel indflydelse på, hvad der sker i tilbuddet, svarer kun 26 %, at det i høj grad har indflydelse.

Metode

Den samlede undersøgelse er tilrettelagt som et elektronisk spørgeskema med i alt 131 spørgsmål med tilhørende underspørgsmål.

Respondenterne er fundet via Socialpædagogernes medlemskartotek fordelt efter arbejdspladstyper og målgrupper. I alt har 1.565 medlemmer besvaret spørgeskemaet.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Socialpædagogernes Landsforbund
Årstal
2011
Udgiver
Socialpædagogernes Landsforbund
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Voksenhandicapundersøgelsen 2011 – Tema: Selvbestemmelse og demokrati

Socialpædagogernes Landsforbund 2011
Undersøgelser og evalueringer;

Undersøgelse blandt botilbud på senhjerneskade-området

Socialpædagogernes Landsforbund 2011
Undersøgelser og evalueringer;

"Man vil stadig gerne have lov til at være mor..." - Om forældre med erhvervet handicap, der bor på botilbud

Servicestyrelsen - Handicapenheden, 43 sider 2011
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank