Kursus i medborgerskab
I denne publikation kan du læse om udviklingen og evalueringen af et kursus i medborgerskab for mænd med udviklingshæmning.
Indhold
I denne publikation kan du læse om et fire ugers kursus i medborgerskab. Denne rapport bygger på en evaluering af denne kursusform, hvoraf resultaterne udmundes i en erfaringsopsamling.
Det fire uger lange medborgerskabskurset er henvendt til mænd med udviklingshæmning, som er tilknyttet beskæftigelses- samt aktivitets- og samværstilbud. Kurset er både udviklet og afprøvet af i alt ti kommuner.
Formålet med disse kurser er at give målgruppen viden om deres rettigheder samt give dem konkrete værktøjer til at udøve disse rettigheder i praksis.
De konkrete målsætninger er blandt andet:
- den enkeltes rettigheder og muligheder for at træffe selvstændige valg
- kommunikation og dialog og mulighed for at træffe beslutninger sammen med andre.
- fællesskaber i samfundet og mulighed for deltagelse heri.
- demokratiske processer og mulighed for indflydelse.
Derudover har formålet med det nærværende projekt været at udforme og afprøve denne kursusform til videre brug.
Konklusion
Undersøgelsen viser, at både undervisere og deltagere vurderer, at kurserne har øget deltagernes viden og færdigheder i medborgerskab og egne grundlæggende rettigheder. Derudover finder begge parter kursusmaterialet anvendeligt og forståeligt.
Væsentlige erfaringer viser i øvrigt, at det er centralt, at der tages udgangspunkt i den enkelte deltagers liv. Det øger motivation og opmærksomhed og understøtter, at de kan overføre det til deres eget liv.
Metode
Undersøgelsen og evalueringen af disse kurser er indsamlet på baggrund af kursusmaterialets indhold. Dertil er der lavet forskellige vurderinger af deltagernes udbytte. Det er blandt andet lavet ved hjælp af spørgeskemaer både i elektronisk- og papirformat samt smileevalueringer.
Derudover er der lavet workshops med underviserne efter første og sidste afprøvning af kursene. 151 borgere har deltaget i afprøvningen og erfaringerne herfra er indarbejdet i det endelige kursusmateriale.