Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Samfundsdeltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse

Mennesker med nedsat funktionsevne er på mange måder begrænset i deres deltagelse i samfundet, fx er voksne med handicap oftere uden formelle kvalifikationer og udenfor arbejdsmarkedet end voksne uden handicap. Denne afhandling undersøger, hvordan idræt kan have betydning for mennesker med nedsat funktionsevnes deltagelse i sociale fællesskaber.

Indhold

Denne ph.d.-afhandling handler om mennesker med nedsat funktionsevne og deres deltagelse i samfundets sociale fællesskaber herunder idræt. Anne-Merete Kissows udgangspunkt er, at mennesker med nedsat funktion gennem idrætsdeltagelse kan opnå kompetencer, der kan forandre deres måde at deltage i andre sammenhænge. 

Projektet har til formål at bidrage med systematiseret viden om, hvordan idrætsdeltagelse kan have betydning for mennesker med bevægelseshandicap i forhold til deres hverdagsliv og beskæftiger sig med to hovedspørgsmål:

  • "Hvordan er sammenhængen mellem deltagelse i idræt og anden fysisk aktivitet og hverdagslivet hos mennesker med nedsat funktionsevne?"
  • "Hvordan oplever mennesker med bevægelseshandicap, der regelmæssigt deltager i idræt, betydningen af dette i forhold til deres øvrige hverdagsliv?"

Afhandlingen er baseret på fire artikler og præsenterer tre undersøgelser:

  • Et litteraturstudie med en analyse af den forskning, som danner grundlag for Kissows kvalitative studie. Studiet præsenteres i artiklen: "Participation in physical activity and everyday life of people with physical disabilities: A review of literature".
  • Et kvantitativt studie baseret på telefoninterviews med 922 mennesker. Udvalgte resultater præsenteres og diskuteres i artiklen: "Participation in physical activity and everyday life of people with physical disabilities".
  • Afhandlingens hovedstudie, som er et kvalitativt studie af hverdagslivet hos syv personer med fysisk funktionsnedsættelse. Dette hovedstudie er præsenteret i to artikler med titlerne: "Krop og handicap - deltagelse i sociale fællesskaber" og "You have to show you're capable of something: Social participation as experienced by sports active people with physical disabilities".

Konklusion

  • Den statiske undersøgelse i afhandlingen peger på, at mennesker med nedsat funktionsevne, der regelmæssigt deltager i idræt udenfor hjemmet, med større sandsynlighed er aktive på arbejdsmarkedet, udfører frivilligt arbejde, er aktive i handicaporganisationer, samt har et højere uddannelsesniveau end ikke-idrætsdeltagende.
  • I det kvalitative studie kommer det til udtryk, at mennesker med nedsat funktion, der deltager i idræt, bruger deres erfaringer herfra i andre sammenhænge og omvendt. Dette er med til at bidrage til, at personen kan være aktivt deltagende.
  • Personerne oplever, at de gennem idræt udvikler kompetencer, som kan bruges i andre sammenhænge og at de, ved at være aktive, bliver betragtet som en ressource af samfundet.
  • Personens deltagelse er betinget af, at fællesskabet arrangerer en praksis, der gør det muligt for den enkelte at anvende de ressourcer, de har. Personen med nedsat funktionsevne skal samtidigt anspore andre til at gøre en indsats for, at hans/hendes ressourcer kan blive udnyttet.
  • Særligt tilrettelagt idræt giver mulighed for, at personen kan være mindre bevidst om kroppen og få succesoplevelser. De positive erfaringer kan overføres til andre sammenhænge og skabe mulighed for aktiv deltagelse i andre sammenhænge.
  • Deltagelse udvikles i sociale fællesskaber

Metode

Afhandlingen består af et litteraturstudie, en kvantitativ undersøgelse og et kvalitativt fænomenologisk studie. Det kvantitative studie undersøger den statistiske sammenhæng mellem idrætsdeltagelse og deltagelse på andre områder i samfundet. Den kvantitative undersøgelse er baseret på telefoninterviews med 922 mennesker med forskellige handicap. Det kvalitative studie tager udgangspunkt i syv personers livshistorier og er baseret på narrative interviews og observation af udvalgte sociale praksisser i hverdagslivet hos mennesker med fysiske handicaps som dyrker idræt.

Forskning
Forfatter
  • Anne-Merete Kissow
Årstal
2013
Udgiver
Roskilde Universitet, 194 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Idræt, handicap og social deltagelse

Roskilde Universitet, 194 sider 2013
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Det behøver ikke være så svært - En undersøgelse af foreningslivets værdi for unge med handicap og de barrierer, som de møder på vejen dertil

Sammenslutningen af Unge Med Handicap, 36 sider 2014
Undersøgelser og evalueringer;

Når bevægelse bevæger

Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet og Handicapidrættens Videnscenter 2018
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank