Hverdagsliv og levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse

Denne rapport handler om sammenhængen mellem den danske befolknings mentale sundhed, funktionsevne og levevilkår, som de udtrykker sig i menneskers deltagelse i samfundslivet.

Indhold

I rapporten undersøges det, om der er sociale konsekvenser samt samfundsmæssige hindringer for deltagelse i samfundslivet for personer med forskellige grader og typer af funktionsnedsættelse. Undersøgelsen viser, at funktionsnedsættelsen kommer til udtryk på en hindrende måde både i private, fællesskabsorienterede og samfundsmæssige rammer, og ofte er disse arenaer tæt forbundne. Det betyder, at barrierer i én sfære også let fører til barrierer i en anden sfære. Det vurderes, at samfundsindretningen er barriereskabende for personer med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, da der generelt er hindringer for at deltage i samfundslivet og fællesskaber for disse personer. Af barrierer nævnes fx negative reaktioner fra omverdenen og indre vanskeligheder, der skyldes manglende evne til fortrolighed og intimitet.

Konklusion

• Personer med større fysisk funktionsnedsættelse vurderer generelt, at de har et ringe helbred, hvilket kan skyldes, at personer i denne gruppe ofte lider af smerter. Funktionsnedsættelsen hindrer især denne gruppe i basale fysiske aktiviteter i hverdagen, hvilket betyder, at gruppen har en lav beskæftigelsesfrekvens.
• Personer med mindre psykisk funktionsnedsættelse er en relativt belastet gruppe, idet de samfundsmæssige konsekvenser i flere tilfælde er næsten lige så store som konsekvenserne af en mere alvorlig sindslidelse. Gruppen består i høj grad af unge mennesker, og funktionsnedsættelsen hindrer dem i både fysiske og psykiske hverdagsaktiviteter. 
• Personer med større psykisk funktionsnedsættelse vurderer generelt, at de ikke er tilfredse med deres liv, og funktionsnedsættelsen hindrer gruppen i både fysiske og psykiske hverdagsaktiviteter. Personer med større psykisk funktionsnedsættelse er derfor mere underrepræsenteret i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end personer med mindre eller uden psykisk funktionsnedsættelse.
• Personer med funktionsnedsættelse er i lavere grad aktive i civilsamfundet og hverdagslige aktiviteter i forhold til personer uden funktionsnedsættelse. Forklaringerne på denne forskel afhænger dog af, hvilke rammer aktiviteterne forankres i. At have en funktionsnedsættelse i en eller anden udstrækning er ikke i sig selv en barriere, når det drejer sig om institutionaliserede deltagelsesformer og aktiviteter som foreningsliv, frivilligt arbejde og det at tilbringe tid med familien. Blandt hverdagslige aktiviteter som er forankret i sociale fællesskaber, fx gå på café, gå i biografen, tilbringe tid med venner, er det i højere grad en hindring at have nedsat funktionsevne.
• Hvis en person er deltager i én aktivitet, øges sandsynligheden for også at deltage i en anden, og her er beskæftigelse af stor betydning. Der er dog indirekte virkende barrierer for mennesker med funktionsnedsættelse i alle former for aktiviteter.
• Samfundsindretningen og kulturen i Danmark medfører, at mennesker med funktionsnedsættelse har vanskeligere ved fortrolighed og intimitet og oftere møder negative reaktioner fra andre.

Metode

Rapporten er baseret på en repræsentativ stikprøve med i alt 19.000 respondenter i aldersgruppen 16 til 64 år. Disse respondenter har besvaret et spørgeskema i 2013, og der er foretaget et registerudtræk af disse personer.