Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Samfundsdeltagelse

Handicap og forældreskab (i antologi: Handicap og ligebehandling i praksis)

Forældre med funktionsnedsættelsers støttemuligheder

Indhold

Denne antologi består af syv artikler, som alle sætter fokus på, hvordan ligebehandling af mennesker med funktionsnedsættelser produceres i praksis. Formålet med artiklerne i antologien er, at handicapforskningen gøres lettere tilgængelig.

I denne artikel sættes der fokus på den hjælp og støtte, der tilbydes mennesker med funktionsnedsættelser, når de skal have børn. I Danmark er der ingen lov, som forbyder mennesker med funktionsnedsættelser at få børn, men der er heller ikke nogen lov, der garanterer, at mennesker med funktionsnedsættelser kan få den nødvendige støtte og hjælp til at varetage opgaven som forældre.

På den baggrund er formålet med artiklen at sætte fokus på de muligheder for hjælp, støtte og bistand, som den sociale lovgivning giver. Artiklen undersøger blandt andet, om de lovgivningsmæssige muligheder:

  • Giver forældre med funktionsnedsættelser den støtte og hjælp, der er påkrævet
  • Bliver anvendt i tilstrækkelig omfang
  • Giver mennesker med funktionsnedsættelser lige muligheder til at bestride forældrerollen

Konklusion

I artiklen konkluderes det, at mennesker med funktionsnedsættelser enten ikke får den nødvendige og relevante støtte, eller at de på forhånd vurderes uegnede som forældre. Årsagen til dette beskrives som en kombination mellem forudindtagede holdninger og et manglende juridisk grundlag. I praksis betyder dette, at den hjælp og støtte, som forældre med funktionsnedsættelser modtager, er meget varierende.

I artiklen anbefales det, at de gode historier om resultaterne af kompenserende ydelser til forældre med funktionsnedsættelser udbredes, og at forældreperspektivet tydeliggøres i lovgrundlaget.

Det konkluderes i artiklen, at det i et fremtidsperspektiv er nødvendigt at gøre brug af flere indsatser og værktøjer for at styrke ligestilling for forældre med funktionsnedsættelser.

Metode

Artiklen bygger på resultaterne fra to undersøgelser. Første undersøgelse Forældre med handicap - når døgnet har 12 timer blev gennemført i 2000. Undersøgelsen havde til formål at indkredse de problemstillinger, som forældre med funktionsnedsættelser møder.

I den anden undersøgelse Udviklingshæmmede som forældre – en kortlægning i 28 kommuner blev der sat fokus på den demografiske udvikling af antallet af forældre med funktionsnedsættelser, og den kommende indsats i relation til den hjælp, som forældre med funktionsnedsættelser modtager.

Forskning
Forfatter
  • Steen Bengtsson
  • Inge Storgaard Bonfils
  • Leif Olsen
Årstal
2008
Udgiver
SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Handicap og forældreskab (i antologi: Handicap og ligebehandling i praksis)

SFI – Det Nationale Forskningscenter for velfærd 2008
Undersøgelser og evalueringer;

Maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling - særligt blandt minoritetsetniske mænd

Als Research 2019
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Det behøver ikke være så svært - En undersøgelse af foreningslivets værdi for unge med handicap og de barrierer, som de møder på vejen dertil

Sammenslutningen af Unge Med Handicap, 36 sider 2014
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank