Angst og udviklingshæmning - Om et udviklingshæmmet menneske i en verden af frygt
Et hæfte om mennesker med angst og udvikinggshæmning, fortalt gennem Flemmings personlige historie.
Indhold
Hæftet formidler fortællingen om Flemming og hans liv med angst og udviklingshæmning. Det er et af i alt seks hæfter, der sætter fokus på mennesker med angst og udviklingshæmning. Med afsæt i den personlige fortælling, beskrives symptomer og særlige kendetegn for mennesker med en sådan kombination og der oplyses om - og vejledes i at yde en professionel indsats for mennesker i en tilsvarende situation.
Konklusion
Angst defineres som en bred diagnose, der dækker over en række forskellige former for angst. Lidelsen rammer op imod 15 % af den samlede befolkning, men mennesker med udviklingshæmning rammes hyppigere end normalbefolkningen. Årsagen til angst formodes at være en kombination af genetisk disponering og belastning, og behandles derfor såvel medicinsk som psykologisk. For mennesker med moderat udviklingshæmning er symptomerne tilsvarende normalbefolkningen, mens de for mennesker med svær udviklingshæmning hovedsageligt kommer til udtryk i deres adfærd. Det er nødvendigt at være opmærksom på denne variation for at sikre en professionel behandling, der svarer til behovet hos den enkelte.
Metode
Hæftet formidler viden om mennesker med angst og udviklingshæmning gennem Flemmings personlige fortælling. Denne danner samtidigt udgangspunkt for generel oplysning om lidelsen såvel som vejledning i muligheder for at yde en professionel behandling for mennesker med angst og udviklingshæmning.