Specialiserede tilbud til borgere med handicap – efter reformen
Konsekvenser af kommunalreformen for borgere med funktionsnedsættelser
Indhold
Publikationen er en rapport, der har samlet resultaterne fra AKF’s femårige undersøgelse af kommunalreformen og funktionsnedsættelser.
Undersøgelsen har et bruger- og institutionsperspektiv og undersøger, hvad kommunalreformen betyder for de specialiserede institutioner og den rådgivning, der tilbydes borgere med nedsat funktionsevne.
Undersøgelsen indeholder interview med brugere, medarbejdere og ledere fra 29 specialiserede tilbud, omhandlende deres erfaringer med de forandringer, der følger af reformen.
Undersøgelsen viser blandt andet:
- At brugerne har oplevet få eller ingen ændringer i specialtilbuddenes ydelser.
- At reformen primært har berørt ledernes arbejdsvilkår på specialtilbuddene.
- At specialinstitutionerne har skullet tilpasse sig markedslignende vilkår og integreres i et nyt politisk-administrativt system.
- Nogle specialiserede tilbud er blevet større med flere tilbud, andre er blevet mindre.
- Kommuner stiller flere krav til de specialiserede tilbud om at leve op til kommunalt fastsatte politikker, værdier og retningslinjer.
- Den faglige udvikling er påvirket af de nye styringsmæssige rammer.