Indhold

Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvordan værgemål bliver oplevet og praktiseret i Danmark. Værgemål er en støtteforanstaltning, hvor en person indsættes som værge for at sikre rettighederne for en person med eksempelvis et handicap og beskytte den enkelte mod omverdenens misbrug. En værge indsættes, hvis en person for eksempel har svært ved at træffe egne beslutninger. Undersøgelsen vurderer også, hvorvidt værgemålsloven og praksis lever op til FN’s Handicapkonvention. I FN’s Handicapkonvention står der bl.a., at det er vigtigt, at mennesker med handicap selv får lov til at bestemme over deres liv. Undersøgelsen belyser særligt artikel 12, som indebærer ret til at udøve egen vilje og træffe egne beslutninger.

Konklusion

 Konklusioner:

• Værgemålsmuligheden fungerer godt i en lang række tilfælde, specielt i de tilfælde, hvor værgen fungerer som personlig og administrativ støtte
• Det har store konsekvenser for personer at blive underlagt værgemål, hvis det sker mod personernes vilje. Personer under sådanne værgemål giver her udtryk for oplevelse af manglende selvbestemmelse, vrede over tab af rettigheder og oplevelse af afhængighed

På visse områder konkluderes det derfor, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om værgemålsloven opfylder Handicapkonventionens krav.

 Anbefalinger:

• At brugen af umyndiggørelse begrænses
• At støttet beslutningstagning fremmes
• At stemmeretten bevares for personer under værgemål
• At medindflydelse og høring af personen, som er under værgemål, styrkes
• At værgens omsorgskontrol styrkes
• At målsætningen om bevarelse af en persons formue afskaffes
• At værgen skal være fri af interessekonflikter
• At støtten i højere grad tilpasses den enkelte

Metode

Undersøgelsen bygger på en juridisk analyse og en empirisk interviewundersøgelse med personer under værgemål samt værger, bosteder og handicaporganisationer.