Ret til at være forældre

Denne undersøgelse handler om retten til at være forældre med fokus på personer med handicap. Undersøgelsen er todelt, og har for det første til formål at undersøge personer med handicaps mulighed for at få støtte til at udfylde deres rolle som forældre. For det andet at belyse, om den danske lovgivning bør justeres for at sikre en mere effektiv efterlevelse af menneskeretslige forpligtelser.

Indhold

I undersøgelsen gennemgås og analyseres nogle af de menneskeretslige bestemmelser og forpligtelser i den danske lovgivning i forhold til støtte til forældre med handicap.

Gennem otte sager om anbringelse eller tvangsfjernelse af børn af forældre med med handicap, belyses nogle af de problemstillinger, der kan opstå, når der ikke gives den rigtige støtte til forældre med handicap.

Til sidst gives der anbefalinger til, hvilke ændringer der bør foretages i forhold til de danske regler og praksis på området, for at sikre en bedre efterlevelse af de menneskeretslige forpligtelser.

Konklusion

• Støtte kan sikre forældrerollen. Alle har ret til et familieliv. FN's handicapkonventions artikel 23 forpligter staterne til at støtte forældrene, så de kan udfylde deres forældrerolle. I den danske servicelov er der en række bestemmelser, der omhandler støtte til personer med handicap, men støtte til at opfylde forældrerollen er ikke direkte nævnt. For nogle forældre betyder den manglende støtte, at myndighederne vurderer, at de uegnede til at være forældre. Dette kan måske undgås med den rette støtte.
• Handicapkoncentionens artikel 23 påpeger specifikt, at staterne skal støtte forældre med handicap i udøvelsen af deres rolle som opdragere af børn, og at et barn ikke må adskilles fra sine forældre alene af den grund, at forældrene har et handicap. Derfor må myndighederne først skride til tvangsfjernelse, når alle andre muligheder for støtte er undersøgt.
• De internationale konventioner fremhæver, at barnets trav altid vil være af afgørende betydning. Det er som udgangspunkt i barnets interesse at blive sammen med sine forældre. I de tilfælde, hvor barnets tarv ikke kan blive tilgodeset sammen med forældrene, er barnets tarv mest tungtvejende. Kun i disse tilfælde er det rimeligt at skride til tvangsfjernelse.
• Statens forpligtigelse til at yde støtte til forældre med handicap fremgår ikke specifikt af den danske sociallovgivning. Der kan derfor være stor forskel på, om og hvordan forældrene bliver tilbudt støtte i de enkelte kommuner. Risikoen er, at forældrene ikke får den nødvendige støtte til at varetage deres opgaver og ansvar som forældre.
• Ofte ligger kommunernes fokus på børnene med udgangspunkt i servicelovens børnebestemmelser, mens forældrene ikke får den støtte, de har brug for. Kommunerne overser tilsyneladende, at støtte til forældrene også kan være en støtte til børnene. Kommunernes mistillid og manglende støtte til forældrene kan medvirke til, at forældrene mister troen på deres evner som forældre, hvilket kan medføre, at de frivilligt lader deres børn anbringe.
• Fælles for sagerne er, at der ikke er blevet foretaget en fyldtesgørende sagsbehandling. Sagsbehandlerne har ofte ikke kendskab til forældrenes handicap og dennes betydning for forældrerollen. Forældrene risikerer at blive erklæret uegnet som forældre, uden at det er undersøgt, om de kan klare forældrerollen med støtte.

Undersøgelsens anbefalinger:

• Insititut for Menneskerettigheder anbefaler, at Socialministeriet udarbejder en bekendtgørelse om "hjælp og støtte til forældre, der på grund af handicap har behov for hjælp eller særlig støtte til at være forældre".
• Det anbefales, at kommunerne sikrer en særlig grundig sagsbehandling i sager om tvangsfjernelse af børn af forældre med handicap.
• Instituttet anbefaler, at det eksplicit fremgår af vejledningen til servicelovens § 85, at socialpædagogisk hjælp efter denne bestemmelse kan anvendes til at udvikle forældrekompetencer hos forældre med kognitive handicap, som har behov for det.
• Det anbefales, at der igangsættes en undersøgelse om frivillige anbringelser.
• Instituttet anbefaler, at Socialministeriet indsamler og formidler viden om familier med handicap og etnisk minoritetsbaggrund for at forebygge multidiskrimination.