Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Retsstilling

Nye foranstaltningsdomme i 2011 samt forløbet af domme afsagt i 2006

Justitsministeriets Forskningskontor redegør i denne rapport for foranstaltningsdomme afsagt i 2011 og forløbet af domme afsagt i 2006. Rapporten sætter fokus på den gruppe af dømte, som straffeloven omtaler som henholdsvis "psykisk syge", "mentalt retarderede" og "mangelfuldt udviklede".

Indhold

Den foreliggende statistik omhandler domme efter straffelovens § 68 og § 69, der omfatter dom til anbringelse, dom til behandling på psykiatrisk afdeling eller under tilsyn heraf og dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling grundet psykisk sygdom eller udviklingshæmning. Statistikken omfatter domme, der er afsagt i perioden fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011.

Ved siden af de nye domme omhandler denne redegørelse også oplysninger om forløbet af de foranstaltningsdomme, der blev afsagt i 2006.

I forhold til de tidligere rapporter fokuseres i denne rapport mere på at belyse udviklingen separat for "psykisk syge", "mentalt retarderede" og "mangelfuldt udviklede" lovovertrædere.

Konklusion

Statistikken viser bl.a. følgende resultater:

  • Der blev i 2011 afsagt i alt 928 domme, hvilket repræsenterer en stigning på 8 % i forhold til 2010.
  • Andelen af domme, der angår alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder incest, voldtægt, alvorlig vold og trusler, drab og brandstiftelse er faldet siden 2009, så det i dag er godt en tredjedel, svarende til 333 domme i alt mod 174 domme i 2001.
  • Andelen af domme for vold eller trusler mod nogen i offentlig tjeneste er steget fra 16 % i 2001 svarende til 58 domme til 23 % i 2011 svarende til 212 domme.
  • Af de 928 domme angår de 573 (svarende til 62 %) psykisk syge, 140 (15 %) de mentalt retarderede og 215 (23 %) de mangelfuldt udviklede.
  • Af de 565 domme, der medfører eller kan medføre anbringelse, er der for 239 domme (svarende til 42 %) ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen. I 324 domme er der fastsat en længstetid på fem år.

Med hensyn til forløbet af de foranstaltningsdomme, der blev afsagt i 2006 viser rapporten at:

  • Af de i alt 676 domme er der for de 247 ikke fastsat længstetid. Det gælder for disse domme, at størstedelen af de domme, som angår mangelfuldt udviklede m.v., blev ophævet inden for fem år. Det samme gælder for godt halvdelen af dommene for de psykisk syge og en mindre andel af dommene for mentalt retarderede.
  • For domme med tidsbegrænsing blev der registreret i alt 54 domsændringer for psykisk syge, 17 domsændringer for mentalt retarderede og 41 domsændringer for mangelfuldt udviklede
  • 88 domme var endnu ikke ophævet på tidspunktet for dataindsamlingen.

Metode

Data til brug for undersøgelsen stammer fra Kriminalregisteret.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Justitsministeriets Forskningskontor
Årstal
2012
Udgiver
Justitsministeriets Forskningskontor, 29 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download PDF

Se også

Forskning;

Domfældte voksne med udviklingshæmning - Den socialpædagogiske indsats på et botilbud

Aalborg Universitet, 204 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Nye foranstaltningsdomme i 2011 samt forløbet af domme afsagt i 2006

Justitsministeriets Forskningskontor, 29 sider 2012
Forskning;

Dømt til socialpædagogik. Et studie af dilemmaer i den socialpædagogiske indsats på et botilbud for domfældte voksne med udviklingshæmning.

Aalborg Universitet 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank