Socialpædagogik og digital kommunikation for ægtefæller til mennesker med demens

I denne artikel bliver det udfoldet, hvordan socialpædagogik og digital kommunikation kan være med til at understøtte livskvaliteten for ægtefæller, der er mand eller hustru til et menneske med demens. Artiklen har undertitlen: "Understøttelse af sociale og eksistentielle udfordringer i spændingsfeltet mellem standardiserede løsninger og socialpædagogisk praksis".

Indhold

Artiklen tager udgangspunkt i projektet Demantec om digital kommunikation til understøttelse af livskvalitet for ægtefæller til mennesker med demens. I artiklen præsenteres eksistentielle og sociale udfordringer, som ægtefæller til mennesker med demens kan have, men diskuterer også mulighederne for at understøtte disse udfordringer ved inddragelse af socialpædagogiske traditioner om dannelse som eksistentielt projekt og inkluderende fællesskaber – med en digital platform som supplerende teknologi.

Konklusion

I artiklen konkluderes det, at ægtefæller, der lever sammen med mand eller hustru med demens, har centrale behov - både i forhold til viden om demens og praktiske forhold, men også i forhold til sparring og dialog om eksistentielle og sociale udfordringer. I den sammenhæng kan digital kommunikation fungere som supplement til at støtte pårørende. Den digitale platform hjælper nemlig de pårørende med både til få adgang til de nødvendige information, men giver dem også mulighed for at opbygge narrativer i fællesskaber, hvor man sammen kan reflektere over eksistentielle og sociale spørgsmål som bidrag til at genfortolke og styrke egen livskvalitet.

Metode

Det empiriske materiale er produceret i et feltstudie og blev gennemført i 2019 og 2020 i to kommuner. Empirien består af feltnoter fra fire opstarts- og evalueringsmøder med medarbejdere, ledere og frivillige, seks workshops med 42 ægtefæller, deltagelse i fem pårørendecafeer og interviews med syv pårørende og syv demenskoordinatorer.