"Man vil stadig gerne have lov til at være mor..." - Om forældre med erhvervet handicap, der bor på botilbud

For nogle mennesker tager livet en anden drejning end forventet. Det gør sig blandt andet gældende for de forældre, der i voksenlivet erhverver et handicap som nødvendiggør, at de må flytte på botilbud. Disse forældre har ikke længere de samme muligheder for at dele hverdagslivet med deres børn. Denne rapport belyser pågældende problematik.

Indhold

Forældre med erhvervet handicap, der bor på botilbud, er både fysisk adskilt for deres børn og oplever på anden vis en række barrierer ved at skulle varetage forældrerollen. Der eksisterer dog ikke overordnede retningslinjer for, hvordan en kommune eller det enkelte botilbud skal håndtere disse forældrerolleproblematikker. Den vejledning og støtte, som forælderen tilbydes er altså baseret på kommunens eller botilbuddets skøn, og der kan derfor være stor forskel på, hvordan disse forældreproblematikker håndteres på de enkelte botilbud, og hvordan indsatsen organiseres.

Samtidig har det vist sig, at der kun findes ganske lidt litteratur om forældre med erhvervet handicap, der bor på botilbud, og at der kun findes ganske lidt litteratur om, hvilke muligheder disse forældre har for at bevare eller udvikle forældrerollen. Denne undersøgelse tager derfor afsæt i konkrete erfaringer med forældrerolleproblematikker gennem projektet Handicappede og sociale netværk. Det primære formål med undersøgelsen er at få en øget viden om denne målgruppe, og undersøgelsen ønsker at belyse følgende:

Hvor mange forældre med erhvervet handicap og med børn under 18 år, der bor på et botilbud?
Hvilke særlige karakteristika har målgruppen, fx typer af handicap, køn etc., og hvilken betydning har det for deres mulighed for at udfylde forældrerollen?
Inden for hvilke rammer og på hvilken måde organiserer botilbuddene indsatsen over for forældrene i målgruppen?

Konklusion

Optegnelserne fra botilbuddene viser, at fem personer ud af de 67 personer, som var medvirkende i undersøgelsen, kun har fysiske funktionsnedsættelser, mens seks personer kun har kognitive funktionsnedsættelser, og at 55 personer både har fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.

Undersøgelsen viser, at de fysiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser kan medføre en række barrierer for forældrerollens udfoldelse. Nogle forældre har fx fået lammelser, der vanskeliggør fysisk aktivitet med deres børn eller oplever problemer med at skrive, læse, tale eller se. Andre forældre med kognitive funktionsnedsættelser har fx svært ved at huske deres børn, andre glemmer hurtigt, hvad de har fået fortalt og har en tendens til at spørge om det samme igen og igen. Nogle af forældrene har også nedsat initiativ og er sjældent aktive i at opretholde kontakten til deres børn.

Derudover er der også forældre, som, grundet deres handicap, ændrer adfærd, som for barnet kan opleves som grænseoverskridende. Personalet på botilbuddene oplever generelt, at relationen mellem barn og forælder er særlig svært at opretholde, når forældren mangler kognitive færdigheder. Undersøgelsens optegninger af de organisatoriske og fysiske barrierer, der kan være for forældrerollens udfoldelse på botilbuddene, viser, at hvis der på et botilbud er begrænset fokus på forældrerolleproblematikker, og personalet ikke gøres opmærksom på forældreskab gennem overleveret viden fra foregående forløb (fx hospitalsforløbet) øges risikoen for, at der ikke arbejdes med forældrerolleproblematikkerne blandt beboerne på botilbuddet.

Derudover viser undersøgelsen, at boligforholdene kan være med til at sætte barrierer for forældreskabets udfoldelse, da de fleste forældre bor i et-værelses lejligheder, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at have børnene til overnatning. Videre viser undersøgelsen, at det er afgørende for forældrerollens udfoldelse, at der arbejdes målrettet med relationen mellem forældre og barn. Det er fx ikke nok, at der er legetøj til rådighed i forælderens lejlighed, hvis barnet ikke ved, hvordan man skal lege med forælderen, eller hvis forælderen ikke får støtte og vejledning i at kunne lege med sit barn.

Afslutningsvist viser undersøgelsen, at der sjældent er en struktureret plan for, hvordan botilbuddene håndterer forældreskabet blandt beboerne. Denne undersøgelse har således vist, at der er et behov for mere viden om de udfordringer forældre med erhvervet handicap, der må flytte på botilbud, oplever i at skulle opretholde kontakt til deres børn. Det viser sig, at relationen mellem barn og forældre besværliggøres, når forælderen har svært ved at deltage i barnets hverdagsliv.

Metode

Undersøgelsen bygger på telefonsinterviews med fire videnspersoner og elleve organisationer, der på forskellig vis har kendskab til området. Derudover er der foretaget en elektronisk rundspørge blandt samtlige potentielle botilbud for målgruppen fulgt op af telefoninterviews med personalet på 17 ud af de 25 botilbud, der gennem rundspørgen tilkendegav at have målgruppen boende. Derudover er der foretaget kvalitative interviews med fire forældre, der har erhvervet et handicap og bor på et bosted, med to voksne børn, hvis forældre har erhvervet et handicap og bor på et bosted samt foretaget to kvalitative fokusgruppeinterview med i alt syv personer fra personalegruppen på to forskellige botilbud.