Undersøgelse blandt botilbud på senhjerneskade-området
En undersøgelse om botilbud på senhjerneskade-området
Indhold
Undersøgelse blandt 22 botilbud for voksne på senhjerneskade-området. Undersøgelsen har fokus på driftherreforholdet, drift i forhold til servicelovens bestemmelser jf. §§ 85, 107 og 108, antal pladser og udviklingen heraf, belægning og evt. eksempler på hjemtagelser.
Konklusion
Undersøgelsesresultaterne peger bl.a. på:
- Der udbydes overordnet det samme antal pladser på § 107-108, mens der er et stigende antal borgere i § 85. Der er en tendens til, at de tungere borgere stadig visiteres til § 107 og § 108 tilbuddene, mens de lidt lettere borgere i stigende omfang visiteres til egen bolig under § 85.
- Generelt er der fuld belægning på de kommunale og selvejende tilbud med et par undtagelser. To af de regionale tilbud oplever markant dårlig belægning.
- De fem regionale tilbud, som indgår i undersøgelsen, rapporterer alle om manglende visitering og lukning.
- De fleste tilbud har ikke oplevet, at kommunerne hjemtager, men de ser en stigende interesse og flere og flere forsøg herpå.
- Når der hjemtages, er tendensen, at der hjemtages til plejehjem eller forskellige former for bofællesskaber, hvor de andre beboere ofte har medfødte funktionsnedsættelser.
Generelt om udviklingen på området peges på, at der visiteres langt færre end tidligere, at viden på området spredes og at borgerne ikke får den rette støtte.
Metode
Undersøgelsen er gennemført ved telefoninterview med lederne af botilbuddene. Samtalen varede ca. 5-7 minutter. Lederne blev spurgt om de spørgsmål, som er redegjort for i beskrivelsen af indholdet i undersøgelsen.