Ankestyrelsens praksisundersøgelse om merudgifter til voksne

Undersøgelse om kommunernes praksis i forhold til afgørelser om, hvorvidt borgere er berettiget til at få dækket merudgifter.

Indhold

I denne rapport kan du læse om, hvorvidt kommunerne overholder de lovændringer, der blev indført i 2008 omkring bevilling af merudgifter til voksne. De ændrede regler handler om, hvornår man er omfattet af personkredsen for bevilling af merudgifter. Det er en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at borgerens funktionsnedsættelse er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

En afgørelse om bevilling af merudgifter skal således baseres på en helhedsvurdering af borgerens situation. Formålet med praksisundersøgelsen er at undersøge, om kommunernes anvendelse af reglerne lever op til intentionerne i lovændringen, herunder om kommunerne overholder regler og praksis, når de vurderer, hvem der er omfattet af personkredsen for merudgifter. Praksisundersøgelsen har særlig fokus på, om:

afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis
der er foretaget en helhedsvurdering af borgernes situation
hvorvidt funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden er anvendt
borgeren er inddraget
sagen er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes en afgørelse

I 2011 gennemførte Ankestyrelsen en praksisundersøgelse om, hvorvidt kommunerne levede op til de ændringer af reglerne for bevilling af merudgifter til voksne fra 2008. Efter denne undersøgelse blev et større formidlingsprojekt for sagsbehandlere i kommunerne gennemført, da undersøgelsen viste, at flere af kommunernes praksis ikke var i overensstemmelse med reglerne. Denne rapport ligger i forlængelse af rapporten fra 2011 og det efterfølgende formidlingsprojekt.

Konklusion

Karakteristik af sagerne:

I 52 % af sagerne var afgørelsen, at borgeren var omfattet af personkredsen for merudgifter.
I 48 % af sagerne blev der givet afslag, da det blev afgjort, at borgeren ikke var omfattet af personkredsen.
27 % af sagerne omhandlede diabetes. I alle foruden om én af disse sager blev det afgjort, at borgeren var omfattet af personkredsen.
I sager med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse blev der i overvejende grad truffet afgørelse om, at borgeren ikke var omfattet af personkredsen.
De fleste sager blev afgjort inden for et halvt år.

Hovedkonklusioner:

I 77 % af sagerne træffer kommunerne korrekte afgørelser. Det er særligt i ukomplicerede sager, at kommunernes praksis er i overensstemmelse med reglerne. En ukompliceret sag er fx en sag, hvor en borger med diabetes søger at få dækket sine merudgifter til medicin eller en særlig diæt. I de mere komplekse sager er der til gengæld behov for, at kommunerne forbedrer sagsbehandlingen. I komplekse sager har borgeren ofte et sammensat sygdomsbillede. I undersøgelsen fra 2008 traf kommunerne korrekt afgørelse i 92 % af sagerne, der er altså sket et fald. Dette skal dog ses i lyset af, at 40 % af sagerne i 2008 omhandlede ukomplicerede sager, hvorimod andelen af denne form af sager kun er 27 % i 2013.
I 81 % af sagerne har kommunerne foretaget en helhedsvurdering af borgerens situation. Det er særligt i sager, der omhandler, hvorvidt personen er omfattet af personkredsen, at kommunerne har foretaget en helhedsvurdering.
I 85 % af sagerne har kommunerne enten anvendt funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden.
I 95 % af sagerne er borgerne blevet inddraget i sagsforløbet. Endvidere har alle borgere fået skriftlig afgørelse.
I 86 % af sagerne er der ingen eller kun uvæsentlige mangler i oplysningsgrundlaget. Oplysningsgrundlaget er næsten det samme i sager om afslag på at være omfattet af personkredsen som i sager, hvor kommunen vurderer, at borgeren er omfattet af personkredsen. I 13 % af sagerne er der væsentlige eller afgørende oplysninger, som mangler.

På baggrund af undersøgelsen anbefaler Ankestyrelsen, at:

Samtlige oplysninger i sagen skal være dokumenteret. Således skal begrundelserne for afgørelsen være let forståelige og indeholde sagens faktiske omstændigheder, lovgrundlag og elementerne i skønnet.
Hvis borgeren hidtil har været omfattet af personkredsen, stilles der særlige krav til begrundelsen, hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke længere er omfattet af personkredsen.
Det bør fremgå tydeligt af begrundelsen, om afgørelsen er truffet efter merudgiftsbekendtgørelsens § 1 eller § 2.
Borgeren med medicinske sygdomme skal vurderes uden medicin, hvis ophør af medicin vil være akut livstruende eller udgøre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne.
Funktionsevnemetoden eller voksenudredningsmetoden skal anvendes for at sikre en korrekt helhedsvurdering af borgerens situation. For eksempel skal kommunerne sikre sig, at en sag ikke alene afgøres på baggrund af én diagnose, hvis der reelt set er tale om en borger med flere lidelser.

Metode

Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som benyttes til at belyse, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og til at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. Praksisundersøgelser gennemføres som en stikprøve.

Undersøgelsen tager således ikke sigte på at vurdere praksis i den enkelte kommune, men udvalgte hovedresultater er offentliggjort på kommuneniveau. 15 kommuner har indsendt sager om bevilling af merudgifter til voksne, og undersøgelsen bygger på oplysninger fra 75 sager fra kommunerne: København, Esbjerg, Horsens, Frederikshavn, Haderslev, Høje Tåstrup, Thisted, Vesthimmerland, Faxe, Middelfart, Brønderslev, Hørsholm, Glostrup, Odder og Assens.