Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Arbejde

Virksomheders sociale engagement

Den høje ledighed påvirker ikke vores holdning til kolleger med nedsat arbejdsevne. To tredjedele af medarbejderne i årets måling af virksomheders sociale engagement er positive over for, at deres arbejdsplads giver mennesker med nedsat arbejdsevne et job.

Indhold

Formålet med denne kortlægning er at overvåge udviklingen i arbejdsmarkedets rummelighed og virksomhedernes sociale engagement. SFI gennemfører årligt en kortlægning af danske virksomheders sociale engagement. Første årbog udkom i 1999.

Nærværende årbog er en såkaldt lønmodtagerårbog, hvor beskæftigede lønmodtagere bliver bedt om at svare på spørgsmål om deres erfaringer med og holdninger til det sociale engagement på deres arbejdsplads. Årbogen beskriver således primært udviklingen i virksomhedernes sociale engagement set gennem lønmodtagernes øjne.

I dette års årbog er der særligt fokus på lønmodtagernes oplevelser af virksomhedernes seniorpolitik. Derudover er spørgsmål om lønmodtagernes psykiske arbejdsmiljø medtaget for at undersøge koblinger mellem det psykiske arbejdsmiljø og det rummelige arbejdsmarked.

Konklusion

Tallene viser, at lønmodtagernes holdninger til ansættelser af udsatte grupper på arbejdspladserne er positive og tilsyneladende upåvirket af krisen og de høje ledighedstal. Således er 66 % positive overfor at få nye kolleger med nedsat arbejdsevne. Og det tal stiger, hvis medarbejderne i forvejen har erfaringer med denne type kolleger.

Holdningen til kolleger med psykiske lidelser er ligefrem blevet mere positiv: Hvor godt tre ud af ti i 2009 mente, at det ikke betyder lavere kvalitet i arbejdet at have en kollega med en psykisk lidelse, er det tal nu steget til fire ud af ti.

Rapporten viser også, at jo mere medarbejderne oplever, at deres arbejdsplads har en aktiv seniorpolitik, jo mere villige er de til at blive i arbejdet til de er 65 år. På arbejdspladser, hvor medarbejderne føler, at arbejdsgiveren gør en indsats for at fastholde dem, vil knap en fjerdedel gerne arbejde til det 65. år. Det gælder kun godt hver tiende medarbejder på de arbejdspladser, hvor der ikke gøres en indsats.

Metode

Data stammer fra en spørgeskemaundersøgelse til danske lønmodtagere. Dataindsamlingen er gennemført af Danmarks Statistik i forbindelse med Arbejdskraftundersøgelsen i 4. kvartal 2011. 9.485 lønmodtagere i alderen 15-64 år blev udtrukket, og 6.246 besvarede skemaet, hvilket giver en svarprocent på 65 %.

Forskning
Forfatter
  • Lise Sand Ellerbæk
  • et al.
Årstal
2012
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 185 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Virksomheders sociale engagement

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 185 sider 2012
Praksisfortællinger;

Arbejde for mennesker: En antologi om det rummelige arbejdsmarked

Handicapidrættens Videnscenter 2008
Forskning;

Beskyttet beskæftigelse – en kortlægning

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2009
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank