Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Arbejde

Litteraturstudie af handicap og beskæftigelse

Denne rapport giver på baggrund af 58 internationale reviews af kvalitative og kvantitative studier en oversigt over, indenfor hvilke områder der findes/ikke findes forskningsbaseret viden om handicap og beskæftigelse, og ser på baggrund af ni udvalgte reviews nærmere på beskæftigelsesindsatsernes effekt.

Indhold

Rapporten giver en oversigt over områder, hvor der er og områder, hvor der ikke er forskningsbaseret viden om handicap og beskæftigelse. Desuden belyser rapporten på baggrund af ni reviews beskæftigelsesindsatsers effekt på integration og fastholdelse af personer med handicap på arbejdsmarkedet. Formålet med rapporten er at danne en oversigt over den internationale og skandinaviske forskningslitteratur om handicap og beskætigelse.

Rapportens første kapitler indeholder en sammenfatning, som bl.a. præsenterer rapportens resultater samt en indledning, som beskriver formål og metode.

I rapportens tredje, fjerde og femte kapitel gennemgås litteraturen på baggrund af de udvalgte systematiske reviews. Tredje kapitel omhandler indsatser rettet mod personer med handicap, fjerde kapitel handler om indsatser rettet mod arbejdspladsen, mens femte kapitel omhandler fastholdelsesindsatser.

I sjette kapitel gennemgås den skandinavisk sprogede litteratur om kvantitative studier af beskæftigelsesindsatsers effekt på at integrere og fastholde personer med handicap på arbejdsmarkedet.

Konklusion

Rapporten peger på, at evidensgrundlaget for de fleste indsatser ikke er godt nok.

Rapporten viser, at der både findes flere indsatser og studier af indsatsers effekt rettet mod integration af personer med handicap på arbejdsmarkedet end mod fastholdelse af personer med handicap, der allerede er på arbejdsmarkedet. Der findes desuden flere studier om fysiske end psykiske handicap.

I rapporten fremhæves en række indsatser, hvor kvaliteten af studierne vurderes som god. Det drejer sig om indsatserne:

  • Supported Employment (SE)
  • Individual Placement and Support (IPS)
  • Assertive Community Treatment (ACT)

Der findes kun få skandinaviske studier om integrations- og fastholdelsesindsatser af personer med handicap på arbejdsmarkedet.

Rapporten påpeger, at der er et betydeligt behov for kvantitative kvalitetsstudier om beskæftigelseseffekter af indsatser for personer med handicap.

Metode

Rapporten er hovedsageligt baseret på 58 systematiske engelsksprogede review af primærstudier om handicap og beskæftigelse.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Malene Rode Larsen
  • Jan Høgelund
Årstal
2014
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 211 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Litteraturstudie af handicap og beskæftigelse

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 211 sider 2014
Lærebøger og værktøjer;

Fra beskyttet til støttet beskæftigelse – Inspiration til den kommunale organisering af beskæftigelsesindsatsen for mennesker med funktionsnedsættelse

Socialt Udviklingscenter SUS 2009
Forskning;

Beskyttet beskæftigelse – en kortlægning

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2009
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank