Døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold

Denne rapport er resultatet af den indtil nu mest grundige gennemgang af døves uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold.

Indhold

Denne rapport gennemgår sammensætningen af den døve del af befolkningen på en række baggrundsfaktorer. Disse baggrundsfaktorer er socioøkonomisk status, hvorvidt man er dansker, indvandrer eller efterkommer, hvilket land man kommer fra, ægteskabelig status samt om man har børn.

På de fire første parametre vil døve blive sammenlignet med den hørende del af befolkningen for at få et billede af, hvorvidt mennesker med døvhed adskiller sig fra hørende på disse parametre.

Rapporten gennemgår og belyser derudover:

• Hvad bruttoindkomsten er for mennesker med døvhed og hørende
• Hvor mange af respondenterne, der har taget folkeskolens afgangsprøver og andre uddannelsesforhold
• Hvad mennesker med døvhed beskæftiger sig med, og hvordan det ser ud sammenlignet med den hørende befolkning
• Hvilke kommunikationsmæssige problemstillinger, der er aktuelle for mennesker med døvhed

Konklusion

Rapportens undersøgelse viser, at:

• 48 % af mennesker med døvhed mellem 18 og 65 år i Danmark er i beskæftigelse. 70 % af den hørende befolkning er i beskæftigelse.
• For 53 % af mennesker med døvhed er grundskolen den højest fuldførte uddannelse. Det gælder for 31 % af den hørende befolkning. For 3 % af døve er studentereksamen den højest fuldførte uddannelse. For de hørende er tallet 8 %. 27 % døve og 35 % hørende har en erhvervsfaglig uddannelse. For de videregående uddannelser er tallene 10 % for døve og 23 % for hørende.
• Der er en stigning i andelen af døve, som tager en videregående uddannelse. Samtidigt er der dog tegn på, at andelen af døve med grundskole som højest fuldførte uddannelse også er stigende.
• Der er en positiv sammenhæng mellem tegnsprogsfærdigheder, uddannelse og endelig indkomst. Folkeskolens afgangsprøver har ikke overraskende en positiv indflydelse på senere uddannelsesniveau.
• Jo højere uddannet døve er, desto mere er de i arbejdsmæssige sammenhænge omgivet af døve kolleger og kolleger med tegnsprogsfærdigheder, og i det hele taget er de mere centralt placeret i døvekulturen. Døve med ringere uddannelse synes i arbejdsmæssige sammenhænge at være mere marginaliserede fra døvekulturen og overladt til sig selv og den hørende kultur, når de skal finde arbejde.

Metode

Undersøgelsen er gennemført på baggrund af et interaktivt spørgeskema på internettet, hvor mennesker med døvhed på deres eget sprog, tegnsprog, fik mulighed for at svare på en lang række spørgsmål om deres opvækst, uddannelse, familieforhold og arbejde.