Beskyttet beskæftigelse – en kortlægning

Undersøgelser om beskyttet beskæftigelse i gråzoner mellem social indsats og beskæftigelse

Indhold

Denne rapport giver en kortlægning af beskyttet beskæftigelse. Det fremhæves i rapporten, at beskyttet beskæftigelse befinder sig i en gråzone, fordi det på den ene side er en social foranstaltning, mens det på den anden side er en form for beskæftigelse.

Beskyttet beskæftigelse har en essentiel rolle, fordi det er en foranstaltning, som skal give mennesker med meget begrænset arbejdsevne en chance for at komme i beskæftigelse og eventuelt mulighed for at blive tilknyttet en almindelig arbejdsplads.

Tidligere undersøgelser viser, at det primært er mennesker med udviklingshæmning, som benytter beskyttet beskæftigelse, men undersøgelserne viser også, at der er en del mennesker med sindslider, som de seneste år er blevet tilknyttet beskyttet beskæftigelse.

Nogle af de spørgsmål, som kortlægningen søger svar på, er:

• Hvordan fungerer beskyttet beskæftigelse i kommunerne?
• Hvordan er beskyttet beskæftigelse primært organiseret, følger den aktivpolitikken eller er den mere pædagogisk orienteret?
• Hvem benytter beskyttet beskæftigelse?
• Er beskyttet beskæftigelse en varig beskæftigelsesform eller et springbræt til almindelig beskæftigelse?

Konklusion

Undersøgelsen viser, at der er cirka 8.100 borgere, som er tilknyttet de godt 200 værksteder, som tilbyder beskyttet beskæftigelse. Beskyttede værksteder overgik efter kommunalreformen til kommunerne.

Undersøgelsen viser, at beskyttet beskæftigelse i de fleste kommuner er en del af beskæftigelsespolitikken over for mennesker med udviklingshæmning, mens det for en mindre del af kommunerne ligeledes gør sig gældende for mennesker med sindslidelser.

Fordelingen af de to målgrupper viser, at to tredjedele af de mennesker, der benytter beskyttet beskæftigelse, er mennesker med udviklingshæmning, mens en sjettedel er mennesker med sindslidelser.

Det illustreres i undersøgelsen, at en sjettedel af kommunerne arbejder på, at mennesker, der er i beskyttet beskæftigelse, skal ud på almindelige arbejdspladser. Undersøgelsen viser, af cirka halvdelen af de værksteder, som har færre end 20 pladser, samarbejder med virksomheder, mens fire femtedele af værkstederne med mere end 60 pladser gør det.

Det konstateres i undersøgelsen, at kommunerne og værkstederne arbejder på at tilbyde målgrupperne beskæftigelse i almindelige virksomheder, men at det dog i højere grad lykkes for mennesker med sindslidelser end mennesker med udviklingshæmning.

Metode

Kortlægningen gør brug af data fra fem kvalitative interview med medarbejdere som arbejder på beskyttet beskæftigelse. Interviewene har primært været anvendt som inspiration til udformningen af senere gennemførte spørgeskemaundersøgelser, som har været besvaret af:

• 58 ud af landets 98 kommuner
• 1.255 borgere i beskyttet beskæftigelse, som svarer til cirka 15 %
• 122 beskyttede værksteder, hvilket svarer til cirka 60 %

Derudover er der til udarbejdelsen af kortlægningen gjort brug af Tilbudsportalen og registeroplysninger fra Danmarks Statistik.