Arbejde og sygdom - Og om at være en del af fællesskabet. En kritik af forestillingen om arbejdsmarkedsdeltagelsens afgørende betydning for den sociale eksklusion af kronisk syge og handicappede

Medfører arbejdsmarkedeksklusion altid social eksklusion og en generel forværring af kronisk syge og handicappedes livssituation? Det sætter denne afhandling spørgsmålstegn ved.

Indhold

Hvorfor tror vi, at arbejdsmarkedseksklusion får alvorlige sociale konsekvenser for kronisk syge, når det ikke også gør det for efterlønnere og pensionister, eller folk som midlertidigt eller permanent forlader arbejdsstyrken for at være hjemmegående husmødre, for at gå på barsel eller for at uddanne eller efteruddanne sig? Er det eksempelvis, fordi vi tror, at det er mindre slemt at stå udenfor arbejdsmarkedet, når man når en bestemt alder? Og er det sociale liv i virkeligheden så afhængigt af arbejdsmarkedsdeltagelse, når det kommer til stykket? Har vi overhovedet empirisk belæg for at tro, at en eksklusion fra arbejdsmarkedet også bliver en social deroute?

Disse spørgsmål tager forfatteren til denne afhandling op til diskussion, og forfatteren undersøger således om: "Eksklusion fra arbejdsmarkedet medfører en øget oplevelse af social eksklusion blandt kronisk syge og handicappede, og hvordan sammenhængene mellem arbejdsmarkedseksklusion, kronisk sygdom og handicap og oplevelsen af social eksklusion kan forstås og forklares?”.

Afhandlingen er opbygget således:

Det indledende kapitel skitserer afhandlingens overordnede problemstilling og placering i forhold til eksisterende teori og forskning og i forhold til policyudviklingen og den politiske diskurs på området.
Afhandlingens andet kapitel er en gennemgang af eksisterende empirisk viden i forhold til handicap, beskæftigelse og marginalisering.
Afhandlingens tredje kapitel gennemgår helt kort udviklingen af førtidspensionen som policyområde.
Kapitel 4 gennemgår afhandlingens teoretiske udgangspunkt, som bygger på Amartya Sens kapabilitetstilgang samt på Silke Bothfeldt & Sigrid Betzelts tredelte model over autonomi og medborgerskab, som tilsammen benyttes til at konstruere en teoretisk model over social eksklusion.
Afhandlingen består herefter af fire analysekapitler. I kapitel 6, 7 og 8 analyseres sammenhængen mellem handicap og kronisk sygdom, social eksklusion og arbejdsmarkedseksklusion. I kapitel 9 undersøges det, om der er forskel i forhold til grad af social eksklusion og arbejdsmarkedsekslusion og i forhold til betydningen af arbejdsmarkedseksklusion, når man kigger på specifikke diagnoser eller handicaptyper.
Afhandlingen afsluttes med kapitel 10, som er afhandlingens konkluderende og perspektiverende kapitel.

Konklusion

Afhandlingens analyser af kronisk sygdom og handicaps effekt på tre dimensioner af social eksklusion – en psykologisk dimension, en social dimension og en deltagelsesdimension – og ikke mindst analyserne af, hvordan arbejdsmarkedseksklusion påvirker denne sammenhæng og viser, at hvor kronisk sygdom og handicap både har en meget stærk effekt og forklaringskraft i forhold til alle tre dimensioner af social eksklusion og i forhold til arbejdsmarkedseksklusion, så har arbejdsmarkedseksklusionen praktisk talt ingen selvstændig effekt på den sociale eksklusion.

Dette gælder både, når man kigger på den direkte, og når man kigger på, om arbejdsmarkedseksklusion indirekte øger den sociale eksklusion kronisk syge og handicappede oplever som følge af deres sygdom/handicap. Når kronisk syge og handicappede socialt ekskluderes, skyldes det altså først og fremmest deres sygdom eller handicap. Det er altså ikke en eventuel manglende deltagelse på arbejdsmarkedet, der er årsagen til social eksklusion, ligesom arbejdsmarkedsdeltagelsen heller ikke i sig selv afhjælper social eksklusion.

Til gengæld ses en stærk effekt af kronisk sygdom og handicap på arbejdsmarkedseksklusion, og det konkluderes i afhandlingen, at kronisk sygdom og handicap er en central årsag til såvel social eksklusion som arbejdsmarkedseksklusion. Ligeledes ændrer deltagelse på arbejdsmarkedet heller ikke ved den sociale ekskusion, der er forårsaget af kronisk sygdom og handicap. Arbejdsmarkedsdeltagelse er således hverken årsagen til den sociale eksklusion eller løsningen på problemet.

Metode

Afhandlingens undersøgelse er baseret på kvantitative data og statistiske analyser af disse.