Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Handicap: Arbejde

Anbefalingsrapport fra udvalget for socialøkonomiske virksomheder

Anbefalinger til at realisere potentialet for innovation i socioløkonmiske virksomheder i Danmark.

Indhold

I nærværende rapport fremlægges en række anbefalinger til, hvordan regeringen og andre aktører kan tage de første vigtige skridt i retning af en stærk og mangfoldig dansk socialøkonomisk sektor.

Udvalgets udgangspunkt har været både social-, beskæftigelses- og erhvervspolitisk. Udvalget har dog haft til opgave primært at fokusere på de erhvervsmæssige barrierer og muligheder for at styrke socialøkonomiske virksomheder i Danmark. 

Samfundet står over for en række udfordringer som lav vækst, mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, store miljømæssige udfordringer og stigende pres på sundhedssektoren. Erfaringer såvel her i landet som internationalt viser, at socialøkonomiske virksomheder kan bidrage til at løse nogle af disse samfundsmæssige udfordringer. Det kan ske direkte gennem deres virke, men også ved at inspirere den private og den offentlige sektor til sociale forandringer og dermed til at sætte nye og højere standarder for vækst og velfærd.

Socialøkonomiske virksomheder har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer i arbejde og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og et mere værdigt liv. Overordnet er visionen med det arbejde, der ligger til grund for denne rapport, at socialøkonomiske virksomheder fremover skal løse flere væsentlige samfundsmæssige udfordringer. Anbefalingerne i nærværende rapport opsummerer udvalgets svar på denne udfordring.

Konklusion

Det er udvalgets vurdering, at det kræver et langt sejt træk at indfri visionen, og at der er behov for at gøre det lettere og mere attraktivt at etablere, drive og udvikle socialøkonomiske virksomheder. Derfor foreslås det, at regeringen udarbejder en national strategi, som bygger på udvalgets anbefalinger og har til formål at fremme udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i Danmark.

I alt har udvalget fem overordnede anbefalinger til, hvordan Danmark får flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder:

  • Ny lovgivning og administrativ praksis: Klare juridiske rammer og et minimum af administrative byrder er afgørende for, at socialøkonomiske virksomheder kan holde fokus på deres forretning og ikke skal bruge unødige ressourcer til administration. Det anbefales derfor, at der introduceres en særlig registreringsmodel, der kan definere, legitimere og regulere sektoren samt bidrage til at skabe en fælles identitet for socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Derudover skal der igangsættes en række tiltag for dels at styrke samspillet mellem det offentlige og den socialøkonomiske sektor, dels at koordinere offentlig administrativ praksis i relation til socialøkonomiske virksomheder.
  • Øget kendskab: Udbredt kendskab til den socialøkonomiske sektor er afgørende for at opbygge tillid til socialøkonomiske virksomheder og sikre, at de bliver anerkendt. Derfor anbefaler udvalget, at den brede offentlighed oplyses om, hvad socialøkonomiske virksomheder er, og at der opbygges mere viden om sektoren.
  • Styrket iværksætteri og kompetenceudvikling: Tilstedeværelsen af de rette forretningsmæssige og socialfaglige kompetencer er afgørende for, at flere etablerer, driver og udvikler levedygtige socialøkonomiske virksomheder. Derfor anbefaler udvalget, at der sættes fokus på at inspirere til udvikling af nye socialøkonomiske virksomheder og forretningsmodeller, samt at der støttes op om kompetenceudviklingen i eksisterende socialøkonomiske virksomheder.
  • Bedre finansieringsmuligheder: Socialøkonomiske virksomheder er afhængige af kapital og finansiering, når de skal etablere sig og skalere deres forretning. Derfor anbefales det, at der udvikles et socialt investeringsmarked, hvor nye og eksisterende aktører stiller risikovillig kapital til rådighed for socialøkonomiske virksomheder. Der skal blandt andet etableres en socialøkonomisk finansieringsfond og alternative kapitalmuligheder skal afprøves.
  • Øget fokus på sociale hensyn i partnerskaber og indkøb: Øget samarbejde med aktører i den private og den offentlige sektor er væsentlig for socialøkonomiske virksomheders mulighed for at opnå bedre afsætningsmuligheder og større kundegrundlag. Derfor anbefaler udvalget, at der gøres en målrettet indsats for at øge fokus på sociale hensyn i partnerskaber og samhandel mellem socialøkonomiske virksomheder og offentlige samt private kunder.

Metode

Udvalget har opstillet følgende definition af socialøkonomiske virksomheder i Danmark, som ligger til grund for anbefalingerne i denne rapport: ”Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål”.

Anbefalingerne er baseret på såvel international som nationel forskning på området, og en kortlægning af den danske socialøkonomiske sektor.

 

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Udvalget for socialøkonomiske virksomheder
Årstal
2013
Udgiver
Udvalget for socialøkonomiske virksomheder
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Perspektiver på beskyttet beskæftigelse for voksne udviklingshæmmede i et samtidsperspektiv

Afsluttende opgave ved Masteruddannelsen i Socialapædagogik ved Aarhus Universitet 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Anbefalingsrapport fra udvalget for socialøkonomiske virksomheder

Udvalget for socialøkonomiske virksomheder 2013
Forskning;

Beskyttet beskæftigelse – en kortlægning

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2009
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank