Ægteskab og migration

Danmark har siden sommeren 2002 haft nogle af Europas skrappeste regler for familiesammenføring i form af fx 24-års-reglen og det skærpede tilknytningskrav. I en ny bog ser en række forskere på nogle af disse reglers konsekvenser.

Indhold

Denne bog belyser blandt andet, hvordan unge etniske minoriteter reagerede efter 2002, hvor reglerne blev strammet, samt hvordan det er gået med de par, som flyttede til Sverige for at være sammen. Reglerne har i høj grad været rettet imod at mindske familiesammenføring i etniske minoritetspar, som blev gift i arrangerede ægteskaber inden for familien. Situationen for sådanne par belyses i et kapitel om den såkaldte ”formodningsregel om tvangsægteskab”, der adresserer ægteskaber imellem slægtninge. Hvordan virkede reglerne så? Dette belyses igennem bogen blandt andet via interviews med mennesker, som har været berørt af reglerne samt danske registerdata. Det bliver eksempelvis konkluderet, at det ikke kan dokumenteres, at 24-års-reglen hævede de unge etniske minoriteters uddannelsesfrekvens samt at de udlændinge, som kom til Danmark umiddelbart efter regelændringerne, ikke i højere grad er kommet i beskæftigelse end dem, som kom før stramningerne. Denne effekt kunne ellers forventes, da de skærpede krav til en vis grad også handlede om højere krav til fx uddannelsesmæssige ressourcer i ægteparrene. Samlet set giver bogen et nuanceret billede af konsekvenserne af den komplicerede lovgivning, som har reguleret ægteskabsmigration til Danmark i mere end et årti.