Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Etniske minoriteter/flygtninge

Når grænser brydes - Fortællinger fra arbejdet med etniske minoriteter i socialpsykiatrien

Denne bog har til formål at inspirere fagpersoner på det socialpsykiatriske felt til i højere grad at fokusere på etniske minoriteter som en konkret målgruppe i socialpsykiatrien.

Indhold

Bogen Når grænser brydes giver fem eksempler på socialpsykiatrisk praksis, der er målrettet flygtninge og indvandrere i Danmark. Formålet med bogen er at skabe positiv opmærksomhed omkring etniske minoriteter som målgruppe i socialpsykiatrien, at inspirere til arbejdet hermed, at beskrive og udvikle metoder på området samt at inspirere til diskussion om, hvad der er "god praksis" i dette felt.

Fælles for de fem eksempler fra praksis er det, at de er familieorienterede frem for individorienterede, at de arbejder mod at (gen)skabe og opbygge netværk samt at de samarbejder med andre aktører, såsom sprogskoler, læger, behandlingpsykiatere, med flere.

De fem praksiseksempler er som følger:

  1. Netværksarbejde i Ringkøbing – ”Kultur er noget man er en del af”:
    Opbygning af personlige tillidsrelationer for bosniske indvandrere samt integration i støttecenterets værested.
  2. Socialt arbejde i Lokalpsykiatri Vest – ”Når støtten er lokal og personlig”:
    Et værested for flygtninge og indvandrere i Gjellerupparken i Aarhus Vest, som er base for at nå ud til dem, der har brug for socialpsykiatrisk støtte, men som er svære at få kontakt til.
  3. Projekt kost, krop, motion og sind – ”At bryde med tilbuddets rammer”:
    Et træningsprojekt, der har til formål at få indvandrere og flygtninge på Amager, som har brug for støtte og vejledning og som ellers ikke dukker op til de lokale socialpsykiatriske tilbud, til at deltage.
  4. Transkulturel rehabilitering i Malmø – ”Med familiestrukturen – ikke imod”:
    Individuel rehabilitering, der tager udgangspunkt i transkulturel rehabilitering og fokuserer på migrationsprocessen og de situationer, familier udsættes for i det nye samfund.
  5. Helhedsindsats i Etnisk rådgivningscenter NOOR – ”At stoppe op og gøde jorden”:
    Helhedsorienterede behandlingsforløb for ”tunge” brugere, der blandt andet lider af PTSD eller andre svære psykosociale problemer. Her fokuserer man ikke på mål og krav, men på en indsats, der ”gøder jorden” for videre udvikling og integration.

I bogens sidste kapiteller Hvad er god praksis i arbejdet med etniske minoriteter? og En gør-det-selv guide perspektiveres de fem praksiseksempler til en diskussion om, hvad god praksis er i forhold til arbejdet med etniske minoriteter i socialpsykiatrien.

Praksisfortællinger
Forfatter
  • Agnete Neidel
  • Winnie Quarschie
Årstal
2004 1. udgave
Udgiver
Videnscenter for Socialpsykiatri, 164 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Find på bibliotek.dk

Se også

Etniske minoriteters sundhed

Partnerskabet for Etniske Minoriteters Sundhed, 156 sider 2008

Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde

Hans Reitzels Forlag, 267 sider 2013

Pædagogisk arbejde i socialpsykiatrien - en udfordring til pædagogens kompetencer

Jysk Pædagog-Seminarium 2007
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank