Mænd i migrationsægteskaber - Fortællinger om hverdag og vold i danske mænds samliv med udenlandske kvinder

De danske kvindekrisecentre har de seneste år kunnet konstatere, at andelen af udenlandske kvinder, der henvender sig efter at have været udsat for vold er meget høj og stigende. Det har tidligere skabt et betydeligt fokus på undertrykkelse og voldsudøvelse i indvandrer- og flygtningefamilier. Men krisecentrenes registreringer har tidligere vist, at op imod 1/3 af de udenlandske kvinder, som henvender sig på krisecenter, faktisk er gift med etnisk danske mænd.

Indhold

Denne rapport har til hensigt at skabe større viden om de etniske danske mænds motivationer for at undgå i migrationsægteskaber, og rapporten søger endvidere at forstå de vanskeligheder, der kan være i hverdagen i denne type forhold. 

Der fokuseres i rapporten på de forhold og holdninger, som udenlandske kvinder, gift med danske mænd, møder og lever under, som gør, at kvinder fra Asien og Østeuropa udgør en voksende gruppe på de danske krisecentre. 

Rapporten starter med at give en introduktion til og en oversigt over emnet migrationsægteskaber. Kapitlet giver en oversigt over, hvilke kontaktformer der anvendes i forbindelse med migrationsægteskaber fx ægteskabsbureauer. Desuden gives der et skøn over omfanget af vold i migrationsægteskaber. Herefter introducerer rapporten en case-historie, der handler om Holger, som har været gift med to thailandske kvinder. Gennem denne case introduceres mange af de emner og problematikker, som rapporten vil beskæftige sig med: Mandens motivation og forestillinger, samlivet i Danmark, konflikter og vold i samlivet samt børnenes rolle i samlivet.

Konklusion

Rapporten viser, at det er generelt for de interviewede mænd, der har søgt en udenlandsk partner, at de har søgt efter en partner ud fra det motiv at skabe et samliv, som normalt forbindes med parforhold og ægteskab, centreret omkring kærlighed, samhørighed, et sexliv og et fællesskab om tilværelsens praktiske sider. 

Rapporten viser, at mændene kan opdeles i to grupper: dem, der har været tiltrukket af forestillingen om, at udenlandske kvinder har en større grad af orientering mod hjemmet og familien samt en større trofasthed - set i forhold til danske kvinder -, og dem der har været tiltrukket af det eksotiske ved udenlandske kvinder. 

Rapporten optegner blandt andet følgende vanskeligheder ved migrationsægteskaber:

• En af de centrale udfordringer for mange migrationsægteskaber er, at parterne skal håndtere parforholdets udvikling fra det ofte meget korte møde til en hverdag i Danmark. For mændenes vedkommende kan det korte møde betyde, at mændenes forventninger og eventuelle forelskelse er præget af stereotype forestillinger om udenlandske og ”eksotiske” kvinder, der blandt andet kan være påvirket af internetkontaktbureauernes glansbilleder. Når kvinden senere viser sig at være et mere komplekst individ med fremmede vaner og evt. et netværk af udlændinge, kan forelskelsen hurtigt forsvinde, og manden kan føle sig skuffet eller snydt og reagerer derefter. For kvindernes vedkommende kan deres forestillinger om samlivet i Danmark være præget af urealistiske forestillinger om Danmark som rammen om et lykkeligt og velhavende liv.

• En anden central udfordring er at overvinde et begrænset fælles sprog. Det kan i forvejen være vanskeligt at kommunikere om forskellige forventninger til ægteskab og samliv, og dette bliver ikke nemmere, hvis parterne i udgangspunktet ikke deler et sprog.

• Det kan derudover være en udfordring at håndtere forskellige forventninger til børneopdragelse, madlavning og socialt samvær. I nogle tilfælde viser det sig, at der kan eksistere meget forskellige forventninger til familielivet, hvor nogle af kvinderne forholder sig til den udvidede familie ved bl.a. at sende penge til hjemlandet, mens mændene generelt orienterer sig mod en kernefamilie.

• Det kan desuden være en udfordring at opfylde kravene for familiesammenføring (fx bolig- og forsørgelseskrav) samt en udfordring med integration fx på arbejdsmarkedet.

Metode

Rapporten bygger på interviews med godt 30 mænd i alderen 30-68 år, der er eller har været i forhold, der er blevet til på baggrund af ægteskabsmigration. De har hver især været gift eller boet sammen med 1-3 udenlandske kvinder i alderen 20-55 år. Derudover er der foretaget interviews med syv kvinder, hvoraf seks er eller har været gift med en af de interviewede mænd samt foretaget et interview med en behandler af voldelige mænd.