Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Etniske minoriteter/flygtninge

Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse

Der findes kun få undersøgelser om omfanget og karakteren af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Det kan blandt andet være fordi, at det kan være svært at måle diskrimination. Denne undersøgelse har derfor til formål at udvikle metoder til at måle diskrimination, som kan anvendes i senere undersøgelser.

Indhold

Denne rapport handler om, hvordan man kan måle diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Gennem studie af tidligere undersøgelser og relevant metodelitteratur, udvikler rapporten spørgsmål til at undersøge oplevet diskrimination samt metodedesigns til at måle faktisk diskrimination.

Rapporten indeholder tre delundersøgelser. Den første delundersøgelse er en litteratursøgning på området, undersøgelsen definerer forskellige former for diskrimination og redegør for tidligere anvendte metoder til måling af diskrimination. Anden delundersøgelse består i at udvikle spørgsmål, som kan bruges til at undersøge oplevet diskrimination i forbindelse med interview- og spørgeskemaundersøgelser. Den tredje og sidste delundersøgelse har til formål at udvikle et idékatalog med forslag til metoder til måling af diskrimination på forskellige områder som for eksempel arbejde, uddannelse, offentlige myndigheder og det offentlige rum.

Konklusion

  • Rapporten definerer diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse som; handlinger og handlingsmønstre, der direkte eller indirekte sigter mod eller medvirker til usaglig (ulovlig) forskelsbehandling af personer eller grupper på grund af etnisk oprindelse.
  • Rapporten skelner mellem oplevet diskrimination, faktisk diskrimination og chikane. En af forskellene er, at faktisk diskrimination og chikane er lovstridige, mens oplevet chikane er en oplevelse af en handling, som måske er lovstridig.
  • Rapporten præsenterer i andet kapitel en række spørgsmål, som kan bruges til at undersøge oplevet diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Spørgsmålene består af ni hovedspørgsmål og fem uddybende spørgsmål, som alle kan findes i rapporten.
  • Der er kun få undersøgelser af faktisk diskrimination i Danmark, hvoraf de fleste handler om diskrimination på arbejdsmarkedet. I andre lande, som eksempelvis USA og Storbritannien, er der en større og længere forskningstradition på området. Nogle af de metoder, som bliver brugt til at undersøge faktisk diskrimination, er: observationsstudier, felteksperimenter, spørgeskemaundersøger, casestudier og undersøgelser på baggrund af anmeldelser af diskrimination. 

I rapporten kan du læse mere om de forskellige metoders styrker og svagheder i forhold til at måle faktisk diskrimination.

Rapportens sidste del er et idékatalog, som indeholder en række forslag til metoder, som kan anvendes til at måle faktisk diskrimination på forskellige områder. 

Idékataloget præsenterer følgende metoder:

  • Et felteksperiment baseret på skriftlige ansøgninger, et felteksperiment baseret på personlig kontakt samt et observationsstudie af jobsamtaler til at måle faktisk diskrimination på arbejdsmarkedet.
  • Casestudie til måling af diskrimination i folkeskoler og på ungdomsuddannelser samt et felteksperiment til måling af diskrimination i forbindelse med bedømmelse af eksamensopgaver.
  • Felteksperiment til måling af diskrimination ved henvendelser til offentlige myndigheder.
  • Felteksperiment til måling af diskrimination på boligmarkedet.
  • Felteksperiment til måling af diskrimination i nattelivet.
  • Casestudie til måling af diskrimination i sportsklubber.

Metode

Undersøgelsen er baseret på et studie af tidligere undersøgelser på området samt relevant metodelitteratur.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Tina Gudrun Jensen
  • Mette Kirstine Tørslev
  • Kristina Weibel
  • et al.
Årstal
2012
Udgiver
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 131 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Måling af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 131 sider 2012
Undersøgelser og evalueringer;

Domme og nævnssager om diskrimination

Als Research, 54 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Domme og nævnssager om diskrimination på grund af etnicitet og handicap 2009-2014

Als Research APS, 54 sider 2015
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank