Kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet

I denne rapport belyses kommunale forskelle i succesen med integration af ikke-vestlige indvandrere på beskæftigelsesområdet.

Indhold

Rapporten præsenterer resultaterne af et projekt, der er gennemført af KORA på opdrag af Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet. Det forklares indledningsvis, at projektet har til formål at undersøge kommunernes integrationsindsats i forhold til beskæftigelse for forskellige grupper af såkaldte ikke-vestlige indvandrere.

I rapporten præsenteres henholdsvis:

• Et opdateret litteraturstudie over effektive beskæftigelsesrettede indsatser overfor målgruppen.
• Tre forskellige benchmarkinganalyser af kommunernes integrationssucces på to forskellige målgrupper af mennesker med indvandrerbaggrund.
• En række sekvensanalyser, der ser på hvilke indsatser og ydelser de ledige mennesker med indvandrerbaggrund typisk gennemgår, samt hvilke af disse der fører til job.

I analysen sammenlignes specifikt integrationen af to separate målgrupper, som i rapporten beskrives således: A) Ledige ikke-vestlige indvandrere med problemer ud over ledighed, der har været i Danmark i mere end tre år B) Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet.

Rapportens opbygning:

Efter en sammenfatning og en beskrivelse af rapportens baggrund og formål i kapitel 1, præsenteres en opdateret litteraturoversigt over effekten af indsatser, der skal få mennesker med indvandrerbaggrund i job i kapitel 2.  Dernæst beskrives i kapitel 3 datagrundlaget og de statistiske metoder, der er anvendt. I kapitel 4 og 5 præsenteres resultaterne af benchmarking- og sekvensanalyserne af de to målgrupper separat. Afslutningsvis diskuteres rapportens resultater i kapitel 6.

Konklusion

Følgende er et udpluk af rapportens konklusioner:

• Analysen viser, at forskellen på den tid, det i gennemsnit tager en person i målgruppe A at komme i beskæftigelser, er mere end 70 uger kortere i den hurtigste kommune end i den langsomste.
• Analysen peger på, at sammensætningen af mennesker med indvandrerbaggrund i kommunen vil – sammen med karakteristika for det lokale arbejdsmarked – have stor betydning for kommunernes forventede succes.
• Litteraturstudiet viser, at blandt de undersøgte indsatser er der kun stærk evidens for en positiv effekt af privat løntilskud og en lidt svagere evidens for positiv effekt af virksomhedsrettet aktivering generelt.
• Det understreges, at vejen gennem ledighed og eventuelt via beskæftigelsesindsatser er langt mere kompleks end det som traditionelle benchmarking- og effektanalyser kan vise. For eksempel er der store forskelle på de forskellige grupper af mennesker med indvandrerbaggrunds oplevelser før, under og efter ledighed.
• De vigtigste faktorer til at forklare kommunale forskelle i forhold til om en person med indvandrerbaggrund kommer i job, skal findes i forskelle i kommunernes rammevilkår og i forhold til ledige, der kommer i job udenom deltagelse i en beskæftigelsesindsats.

Metode

Der er anvendt tre forskellige analyseformer, herunder et litteraturstudie, en benchmarkinganalyse og en sekvensanalyse.