Kommunale udgifter på udlændingeområdet - Betydningen af socioøkonomiske faktorer

Denne undersøgelse afdækker de kommunale udgifter til udlændingeområdet set i forhold til antal udlændinge i forskellige aldersgrupper og forsøger endvidere at belyse de socioøkonomiske faktorer, der har betydning for forskellene i udgifterne mellem kommuner på de enkelte indsatsområder.

Indhold

Denne undersøgelse søger at belyse størrelsen af de kommunale udgifter til udlændigeområdet. Man har foretaget undersøgelsen i 2010, og den gennemsnitlige udgift til udlændinge i analyserne er derfor betinget af de regler, som var gældende på dette tidspunkt. Siden 2010 er introduktionsydelsen dog blevet afskaffet og erstattet af kontanthjælp fra 2012, hvilket kan have øget den gennemsnitlige kommunale udgift pr. udlænding, ligesom udgifter til sprogstimulering af tosprogede fra 2012 ikke længere registreres særskilt, men som en del af de samlede udgifter til sprogvurdering og sprogstimulering af børn i førskolealderen. 

Analysen afdækker faktorer, som har indflydelse på variationen mellem kommuner, i udgiften til særforanstaltninger til udlændinge opgjort i forhold til antallet af udlændinge fra ikke-vestlige lande. Der er i undersøgelsen sondret mellem følgende tre overordnede udgiftstyper:

 

• Udgifter til særforanstaltninger for børn i dagtilbudsalderen i forhold til antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 0-5 år.
• Udgifter til danskundervisning, modersmålsundervisning samt særforanstaltninger i folkeskole og ungdomsskole i forhold til antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i alderen 6-16 år.
• Udgifter til integrationsprogram, introduktionsydelse, boligplacering, tolkebistand, danskundervisning af voksne, tværgående særforanstaltninger, sundhed og forebyggelse, biblioteker samt kultur og fritid, beskæftigelsesområdet og "andre områder" i for-hold til antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Konklusion

Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgift til særforanstaltninger til 0-5-årige pr. 0-5-årig indvandrer/efterkommer i 2010 er beregnet til 7.070 kr. Den statistiske analyse viser, at kommunernes nettodriftsudgift til særforanstaltninger pr. 0-5-årig fra et ikke-vestligt land har sammenhæng med: Andelen af børn fra ikke-vestlige lande, som kommer fra et land i Østasien/Oceanien samt andelen af indvandrere og efterkommere, som har opholdt sig mere end ti år i Danmark. Jo større andel fra Østasien/Oceanien og jo større andel med en opholdstid på over ti år, des lavere er udgiften pr. barn fra et ikke-vestligt land. De største udgiftsposter vedrører udgifter til uddannelse og ekstra normering af pædagogiske konsulenter og andre ressourcepersoner, som særligt tager sig af tosprogede børn, samt til sprogstimulering af tosprogede. Resultatet kan forklares med, at mange kvinder, som bliver familiesammenført med en dansk mand, kommer fra et land i Østasien, og disse børn har derfor nemmere ved at tilegne sig det danske sprog, fordi der bliver talt dansk i familien.

Den gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgift til særforanstaltninger til 6-16-årige pr. 6-16-årig indvandrer/efterkommer i 2010 er beregnet til 12.502 kr. De statistiske analyser viser, at kommunernes nettodriftsudgift til særforanstaltninger pr. 6-16-årig fra et ikke-vestligt land har sammenhæng med: Andel indvandrere og efterkommere med en opholdstid på over ti år, andel kvinder blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande samt andel 6-16-årige fra ikke vestlige Europa. Det ikke vestlige Europa er afgrænset til Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Makedonien, Albanien, Moldova, Rusland, Hviderusland og Ukraine. Sammenhængen er, at jo større andel indvandrere/efterkommere med opholdstid på over ti år, jo større andel kvinder og jo større andel 6-16-årige fra ikke-vestlige Europa, des lavere er udgiften pr. 6-16-årig fra et ikke-vestligt land.

Den gennemsnitlige kommunale nettodriftsudgift til særforanstaltninger, som hovedsageligt retter sig mod voksne, pr. voksen indvandrer/efterkommer i 2010, er beregnet til 1.652 kr. De statistiske analyser viser, at kommunernes nettodriftsudgift til særforanstaltninger til voksne pr. indvandrer/efterkommer fra et ikke-vestligt land har sammenhæng med: Andel indvandrere og efterkommere med en opholdstid på under tre år, andel statsløse/uoplyst oprindelsesland, andel med lang videregående uddannelse samt andel 18-24-årige. Jo højere andel med opholdstid på under tre år og jo højere andel statsløse/uoplyste, des højere nettoudgift pr. indvandrer/efterkommer. Endvidere viser analysen, at jo højere andel med en lang videregående uddannelse og jo højere andel 18-24-årige, des lavere nettoudgift pr. indvandrer/efterkommer. Den kvalitative undersøgelse peger på, at udlændinges opholdsgrundlag har betydning for kommunernes nettodriftsudgift pr. indvandrer/efterkommer, da alene-flygtninge er berettiget til introduktionsydelse/kontanthjælp og til et integrationsprogram. Der er som hovedregel krav om, at familiesammenførte bliver forsørget af ægtefællen, og kommunerne er ikke forpligtet til fx at tilbyde praktik på en arbejdsplads.

Metode

Undersøgelsen bygger på surveydata og registerdata fra 51 kommuner. Derudover er der gennemført interviews i udvalgte kommuner, hvor udgiftniveauet afviger fra det forventede, om forhold, som kan have indflydelse på udgiftniveauet.