Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Etniske minoriteter/flygtninge

Familien betyder alt - Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier

Denne bog handler om voldsramte kvinder i etniske minoritetsfamilier. Bogen udspringer af forskningsprojektet "Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier - En kvalitativ undersøgelse med fokus på fremadrettede indsatser" og er baseret på 42 interviews med voldsramte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.

Indhold

Bogen er inddelt i 11 kapitler:

  • 1. kapitel er en introduktion til undersøgelsen, kapitlet præsenterer blandt andet baggrunden for undersøgelsen og de metodiske overvejelser bag.
  • 2. kapitel handler om voldsforståelse og giver et teoretisk indblik i vold som begreb og fænomen.
  • 3. kapitel præsenterer de interviewede kvinder. Kapitlet beskriver blandt andet de voldsformer, som kvinderne har været udsat for og de veje ud af volden, som kvinderne har benyttet sig af.
  • 4. kapitel handler om voldsudøverne og præsenterer voldsudøverne, sådan som de er beskrevet i kvindernes historier.
  • 5. kapitel beskriver baglandets betydning for de voldsramte kvinder og sætter kvindernes oplevelser og erfaring i spil med eksisterende forskning.
  • 6. kapitel handler om kvindernes erfaringer med krisecentre. Kapitlet starter med en diskussion af, hvilke kvinder der kommer på krisecentre, derefter følger en diskussion af synet på krisecentre i etniske minoritets miljøer. Kapitlet præsenterer også kvindernes veje til krisecentrene og hvad der fik dem til at tage på krisecenter. Til sidst præsenteres kvindernes forslag til, hvad der kan gøre krisecenteropholdene bedre.
  • 7. kapitel handler om efterværn og hvordan det praktiseres på landets krisecentre. Kapitlet præsenterer forskellige efterværnstilbud og diskuterer, om kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har behov for særlige efterværnstilbud.
  • 8. kapitel handler om personalets erfaringer med og vurdering af voldsramte kvinder med etnisk minoritetsbaggrunds livsituation. Kapitlet afsluttes med personalets anbefalinger i forhold til det fremtidige arbejde med voldsramte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund.
  • 9. kapitel beskriver nogle af de andre tilbud til voldsramte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som tilbydes ved siden af krisecentrenes arbejde.
  • 10. kapitel handler om indsatser i udlandet og tager udgangspunkt i studieture til Berlin, Stockholm, London og Istanbul.
  • 11. kapitel indeholder en samlet konklusion og anbefalinger på baggrund heraf.

Metode

Bogen er baseret på 42 kvalitative interviews med voldsramte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Dette betyder, at undersøgelsen ikke omfatter kvinder med etnisk minoritetsbaggrund med etnisk danske mænd. 

Undersøgelsen er desuden suppleret af interviews med krisecentermedarbejdere og repræsentanter for andre institutioner, som bekæmper vold mod kvinder og/eller støtter og hjælper voldsramte kvinder.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Sofie Danneskiold-Samsøe
  • Yvonne Mørck
  • Bo Wagner Sørensen
Årstal
2011
Udgiver
Frydenlund, 460 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

Familien betyder alt - Vold mod kvinder i etniske minoritetsfamilier

Frydenlund, 460 sider 2011
Forskning;

Når livet slår fra sig - En eksplorativ undersøgelse af børn på Krisecenter Odense

Videnscenter for Psykotraumatologi, 84 sider 2015
Undersøgelser og evalueringer;

Årsstatistik 2018 - Kvinder og børn på krisecenter

Socialstyrelsen 2019
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank