Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Etniske minoriteter/flygtninge

Evaluering af Røde Kors integrationsindsats 2014-2015

Hvis du interesserer dig for integration og frivillighed, kan du i denne rapport dykke ned i Røde Kors' integrationsindsatser og bl.a. få indsigt i indholdet i de aktiviteter, som frivillige laver såvel som hvordan flygtninge og indvandrere oplever det at deltage i disse, deres udbytte og meninger.

Indhold

Denne rapport er en evaluering af Røde Kors' integrationsindsats i 2014 og 2015 udarbejdet af Oxford Research. Denne evaluering bygger videre på Oxford Researchs evaluering af Røde Kors' integrationsarbejde 2009-2012.

Evalueringen har som fokus at udfolde resultaterne fra 2012 og analysere de faktorer, der understøtter et godt udbytte for brugerne. Denne evaluering kommer derfor tættere på gennemførelsen af aktiviteterne end den forrige. Med det afsæt gives konkrete anbefalinger til at fastholde, videreudvikle samt forbedre indsatserne.


Røde Kors har gennem mange år organiseret frivilligt integrationsarbejde. Der er i de seneste år sket en vækst i antallet af frivillige og antallet af lokalafdelinger, der arbejder med integration. Disse integrationsaktiviteter er bredt ud i hele Danmark og inddrager flygtninge og indvandrere i lokalsamfund.

De integrationsindsatser, som indgår i evalueringen og beskrives i kapitel 3, er henholdsvis: sprogtræning, cykeltræning, lektiecafé, karriereguiderne, ferielejre, caféer og kvinde/mandegrupper, udflugter og sociale arrangementer, netværksfamilier/kontaktpersoner samt MFI (midlertidig forældremyndighedsindehaver).

Rapporten er bygget op således:

Efter en indledning i kapitel 1 præsenteres evalueringens hovedresultater og anbefalinger i kapitel 2. I kapitel 3 beskrives Røde Kors' integrationsaktiviteter samt det udbytte, brugerne har ved at deltage i aktiviteterne. I kapitel 4 analyseres de faktorer, der er med til at skabe et udbytte for brugeren og i sidste ende en bedre integration af nydanske medborgere. Kapitel 5 indeholder en uddybende beskrivelse af evalueringens datagrundlag og metode.

Konklusion

  • De frivilliges indsatser skaber et konkret udbytte for brugerne, målt på øgede sociale og kulturelle kompetencer, praktiske færdigheder samt viden.
  • Indsatserne bidrager til et øget socialt netværk og bedre danskkundskaber hos brugerne.
  • Samlet set bidrager Røde Kors' integrationsindsats til en øget integration i samfundet.
  • Alle de evaluerede aktiviteter har uden undtagelse givet brugerne et integrationsmæssigt udbytte. Et udbytte, som varierer meget fra bruger til bruger og fra aktivitet til aktivitet.
  • Brugerne rykker sig på konkrete områder såsom sprog, tilknytning til arbejdsmarked og uddannelse. Samtidigt rykker de sig på områder såsom netværk, kulturforståelse, trivsel samt selvtillid.
  • Udbyttet er størst for brugerne i de aktiviteter, hvor både brugere og de frivillige kan se et formål med aktiviteterne og når de har en fælles ambition om at udvikle sig på forskellige områder.
  • Både brugere og frivillige fremhæver de aktiviteter, hvor brugerne bidrager som aktive deltagere frem for passive modtagere, såsom madlavningsarrangementer, som særligt udbytningsrige.
  • På et organisatorisk plan ses nogle forskellige udviklinger: bl.a. vidensbaserer afdelingerne i stigende grad deres frivillige arbejde. Dertil samarbejder Røde Kors mere og mere både med kommuner og andre aktører, herunder virksomheder og frivillige organisationer.

I rapportens kapitel 2 kan man dykke længere ned i resultaterne samt læse en række konkrete anbefalinger, som knytter sig til organiseringen og udførslen af den frivillige integrationsindsats.

Metode

Datagrundlaget for evalueringen er indsamlet i perioden september 2014 til november 2015. Det centrale i datagrundlaget er fjorten casestudier gennemført i 12 lokalafdelinger. Hvert af disse casestudier indeholder interview med frivillige, brugere og samarbejdspartnere. Der er yderligere gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt brugere og frivillige i sprogtræningsaktiviteter. Dertil er der gennemført interview med centrale aktører og samarbejdspartnere. Endelig er der gennemført to fortolkningsworkshops med frivillige fra Røde Kors.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Oxford Research A/S
Årstal
2016
Udgiver
Oxford Research, 50 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 – foreløbige analyser

SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 57 sider 2013

Integration blandt ikke-vestlige indvandrere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2013

Mentor for flygtninge og immigranter

MEN2R, 208 sider 2016
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank