Indhold

Denne rapport definerer integrationssucces ud fra, hvor stor en andel af kommunens indvandrere der hurtigt kommer i beskæftigelse eller påbegynder en ordinær uddannelse. Hvis en større andel af kommunens indvandrere, end man skulle forvente givet kommunens rammevilkår, kommer i beskæftigelse eller uddannelse inden for et fastsat tidsrum, kan det indikere, at kommunen yder en effektiv integrationsindsats. Omvendt kan en lavere overgang til beskæftigelse eller uddannelse end forventet indikere en mindre god integrationsindsats.

Rapporten indeholder benchmarkinganalyser for tre grupper:

• 16-64-årige indvandrere af ikke-vestlig oprindelse med opholdstid i Danmark i højst ti år eller opholdstid i Danmark over ti år
• 18-64-årige flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven, som har fået opholdstilladelse i Danmark siden 2007

Konklusion

Rapporten konkluderer, at der er potentiale for at forbedre beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen over for indvandrere, der er ledige eller uden for arbejdsstyrken, i de betragtede populationer i en række kommuner.

I gruppen af ikke-vestlige indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i ti år eller mindre, er der i den femtedel af kommunerne, som har højst integrationssucces, i gennemsnit 6,1 % flere indvandrere, der kommer i arbejde eller uddannelse, end hvad man skulle forvente på baggrund af kommunernes rammevilkår. Omvendt er der i den femtedel af kommunerne, som har lavest integrationssucces, i gennemsnit 5,3 % færre indvandrere, der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra kommunens rammevilkår.

I gruppen af flygtninge og familiesammenførte, som er omfattet af integrationsloven og har fået opholdstilladelse siden 2007, er der i den mest succesfulde femtedel af kommunerne i gennemsnit 12,2 % flere, der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år end forventeligt. Omvendt er der i den femtedel af kommunerne med lavest integrationssucces i gennemsnit 10,2 % færre, der kommer i arbejde eller uddannelse inden for tre år i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra kommunens rammevilkår. Dette er dermed den gruppe, hvor de kommunale forskelle er størst efter, at der er taget højde for de kommunale rammevilkår. Analysen viser videre, at der er betydelige forskelle i, hvor hurtigt man kommer i arbejde eller uddannelse afhængig af, hvilket år man fik opholdstilladelse. Konkret stiger sandsynligheden for at komme i arbejde eller uddannelse omkring 2003/2004, hvorefter den falder igen for de årgange, der kom i 2007-2008. En del af denne udvikling kan forklares med forskelle i indvandrerenes forudsætninger og generelle arbejdsmarkedsforhold på ankomsttidspunktet.

For information om hvilke konkrete kommuner, der er mest og mindst succesfulde, se “Resumé” side 5.