Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Etniske minoriteter/flygtninge

At flytte fra et hjemland til et andet

Efter mange års ophold i Danmark føler nogle arbejdsindvandrere, at de har udspillet deres rolle i landet, så snart de går på pension. I denne rapport kan du læse om de overvejelser samt forhindringer som denne gruppe står overfor i valget om at vende hjem.

Indhold

I denne rapport kan du læse om det at flytte fra et hjemland til et andet. I de senere år er henvendelserne til Dansk flygtningehjælp i henhold til råd og vejledning angående det at vende hjem steget markant. Dette kan blandt andet skyldes de omfattende ændringer af repatrieringsloven i 2010, hvilket er loven om enten at sende folk tilbage til deres hjemland, eller det frivilligt at vende tilbage til sit hjemland. I takt med stigningen i denne art henvendelser har Dansk flygtningehjælp valgt at søge ekstra midler og igangsætte et projekt for at kunne rådgive samt oplyse om den hjælp, som målgruppen har mulighed for at søge hos den danske stat. Denne rapport er udarbejdet af Dansk flygtningehjælp på baggrund af dette projekt.   

Rapporten er inddelt i tre dele:

  • I første del beskrives projektets opbygning og metodiske overvejelser.
  • I anden del fokuseres der på de dilemmaer som målgruppen konfronteres med, når det skal besluttes, hvorvidt alderdommen skal tilbringes i Danmark eller i hjemlandet.
  • I tredje del behandles konkrete udfordringer såsom de praktiske overvejelser og forhindringer der kan være, når man repatrierer.
  • I sidste del af rapporten finder du en oversigt over rapportens resultater samt anbefalinger til det videre arbejde med målgruppen.      

Rapporten har til formål at dele erfaringerne fra projektet med alle, der måtte interessere sig for målgruppen og de benævnte problematikker.

Konklusion

I rapporten finder du en række anbefalinger, som er resultatet af de erfaringer, projektet har båret med sig. Det anbefales blandt andet, at man forenkler reglerne, så de borgere, der ønsker at vende hjem ikke hindres i det på grund af komplicerede og uoverskuelige regler. Dertil anbefales det, at man tillader multiple og lettilgængelige indrejser i Danmark særligt af hensyn til borgere fra Tyrkiet. Dette skyldes de ældres ønske om at bevare en relation til deres børn og børnebørn, som fortsat forbliver i Danmark. Frygten for at miste den nære relation til familien i Danmark holder mange tilbage for seriøst at overveje repatriering.       

Metode

Det er Dansk Flygtningehjælps overordnede målsætning i repatrieringsarbejdet at støtte flygtninge og indvandrere i at forbedre deres livskvalitet. Rapporten er baseret på viden, der er indhentet ved hjælp af informationsmøder i lokalområder og foreninger. Udover at have været i dialog med den primære målgruppe, er projektet også baseret på viden fra faggrupper, der er i kontakt med ældre indvandrere. Hvilket omfatter både foreninger, kommuner, organisationer, klubber, minoritetsnetværk og medarbejdere i ældreplejen.  

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Dansk Flygtningehjælp
Årstal
2012
Udgiver
Dansk flygtningehjælp, 48 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Beskyttet beskæftigelse – en kortlægning

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2009
Undersøgelser og evalueringer;

Litteraturstudie af handicap og beskæftigelse

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 211 sider 2014

Handicap og beskæftigelse 2019

VIVE 2020
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank