Socialpædagogerne
sl.dk Fagligt fokus Socialpæda­gogen Faglige selskaber Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Voksne
  3. Etniske minoriteter/flygtninge

Amirs vej som frivillig - En undersøgelse af frivillighed som vej til social inklusion for unge asylansøgere og flygtninge

Hvordan kan frivilligt arbejde være til gavn for unge asylansøgere og flygtninge? Hvilke muligheder og barrierer er der for denne målgruppes deltagelse i frivilligt arbejde? Det kan du læse mere om i denne rapport.

Indhold

Rapporten omhandler VIS-projektet (2011-2013), der har undersøgt unge asylansøgere og flygtninges sociale inklusion gennem frivillighed herunder muligheder og barrierer. Projektet tager udgangspunkt i en undersøgelse foretaget af OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development), hvor overordnede kernekompetencer fremhæves som værdifulde og nødvendige i nutidens globaliserede samfund. 

Der sættes fokus på hvordan disse kernekompetencer spiller ind i relation til nyankomne unge asylansøgere og flygtninges livssituation, og hvilken betydning det har i forhold til muligheder og barrierer for deltagelse i frivilligt arbejde. 

Unge mennesker, der flygter fra deres hjemland og ankommer alene til Danmark står i en kompleks og udfordrende situation. Parallelt hermed påpeger OECD en stigende grad af kompleksitet, som globaliseringen har medført, hvilket stiller krav til individet i relation til at kunne agere succesfuldt. De tre mest påkrævede kompetencer er 1) At kunne bruge redskaber interaktivt, for eksempel sprog og teknologi, 2) At kunne interagere i heterogene grupper og 3) At handle autonomt. 

Fokus i undersøgelsen er ikke udelukkende på individet, men også på de samfundsstrukturer, der kan afføde barrierer hvad angår de unges muligheder for aktivt at bruge disse kompetencer og handle på deres motivation.

Rapporten indeholder følgende 7 dele:

  1. Første del af rapporten giver en introduktion til social inklusion gennem frivilligt arbejde. Desuden præsenteres projektets baggrund og formål samt metode og deltagere. 
  2. Anden del af rapporten sætter fokus på det danske og skotske modtagersamfund, herunder forskelle og ligheder i modtagelsen, for eksempel i henhold til overgangen fra at være asylansøger til at opnå flygtningestatus. 
  3. I tredje del tages der udgangspunkt i en europæisk, komparativ rapport fra 2007. Her understreges det, at frivillige blandt andet oplever øget 'empowerment' og social inklusion ved at lave frivilligt arbejde. Unge asylansøgere og flygtninge sammenlignes på tværs af Danmark og Skotland i relation til temaer belyst i den europæiske rapport. VIS-projektet har identificeret centrale barrierer, som ligeledes belyses i dette afsnit. 
  4. Fjerde afsnit belyser social inklusion og 'empowerment', som afhænger af både individets motivation og kompetencer, og af strukturelle rammer. 
  5. Femte del opstiller en række anbefalinger til unge asylansøgere og flygtninges adgang og deltagelse i frivilligt arbejde. 
  6. Sjette afsnit giver anbefalinger til videre forskning på området.
  7. I syvende og sidste afsnit evalueres VIS-projektet ved den eksterne evaluator Human House, som Røde Kors løbende har været i dialog med under projektperioden. 

Konklusion

På baggrund af VIS-projektet giver rapporten en række anbefalinger til regeringer og EU-institutioner samt til foreninger og organisationer. Her anbefales det blandt andet, at: 

  • Unge asylansøgere og flygtninge sikres adgang til passende bolig, sprogundervisning og andet undervisning.
  • De bør sikres information om frivilligt arbejde. 
  • Der skal sikres adgang til social og økonomisk støtte.
  • Samarbejde mellem foreninger skal styrkes, for at udveksle viden og erfaringer om unge asylansøgere og flygtninges deltagelse i frivilligt arbejde. 
Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Dansk Røde Kors
Årstal
2013
Udgiver
Røde Kors, 62 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Frivilligt arbejde - Den frivillige indsats i Danmark

Socialforskningsinstituttet, 165 sider 2005

Brugerinddragelse og frivillighed - Mellem optimering og kritisk refleksion

UCSJ Forlag, 58 sider 2015

Forældremyndighed for uledsagede børn og unge - En håndbog til frivillige

Røde Kors, 52 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne www.sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000 vidensbank@sl.dk
Socialpædagogerns Vidensbank