Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Uddannelse og kompetenceudvikling

Planer for den andens liv I

Den socialpædagogiske indsats på et botilbud for unge med ASF+.

Indhold

Denne rapport indeholder den første delrapport vedrørende forskningsprojektet: Den socialpædagogiske indsats over for unge med autisme og problemskabende adfærd. Forskningsprojekt strækker sig over 2½ år og blev påbegyndt i 2011 efter et fem måneders forprojekt.

Forskningsprojektet undersøger, hvordan og om den socialpædagogiske indsats på Højskolebakken, et botilbud, skaber forandringer for unge med ASF+, og hvordan den socialpædagogiske indsats udvikles og forandres ved mødet med en gruppe unge med særlige vanskeligheder og behov. Botilbuddet retter sig mod en mindre, afgrænset målgruppe, som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser med diagnoser inden for autismespektret (ASF), og hvor plusset (+) kan dække over tillægsdiagnoser, udfordrende adfærd, misbrug og behandlingsdom. Målgruppen betegnes som unge mellem 20 og 30 år, og som er normalt begavede. Denne rapport har primært fokus på resultaterne vedrørende forandringer af den socialpædagogiske indsats.

Konklusion

Denne første delrapport konkluderer overordnet, at Højskolebakkens indsats må ses og forstås i lyset af de socialpædagogiske traditioner, specialpædagogiske positioner på handicapområdet og ikke mindst de forskellige handicapforståelser. Inden for socialpædagogikken kan der historisk identificeres henholdsvis en snæver og en bred tradition, som har forskellige mål, indhold og målgrupper. Inden for den snævre tradition defineres indsatsen ud fra en skelnen mellem det normale og afvigelse herfra på basis af socialpolitiske forståelser heraf. Den socialpædagogiske indsats retter sig mod specifikke målgrupper ud fra et mål om at løse sociale problemer inden for et specifikt socialpædagogisk felt. Den anden bredere tradition forbinder sig med almenpædagogikken. Her drejer indsatsen om socialisering samt udviklings- og forandringsprocesser for alle individer inden for områder som fx dagtilbud, skole, familie, fritid og arbejdsliv. Denne indsats er værdibaseret. Højskolebakken kan umiddelbart placeres inden for den snævre, socialpædagogiske tradition med en diagnostisk afgrænset målgruppe med komplekse problemer og specifikke metoder. Samtidig synes Højskolebakken også at have intentioner om mere almenpædagogiske socialiseringsmål samt udviklings- og forandringsprocesser. Højskolebakken fremviser således en flertydighed i forståelse af indsats, målgruppe og mål.

For en uddybning se rapporten.

Metode

Nærværende forskningsprojekt har til formål at følge det socialpædagogiske udviklingsarbejde og dets virkning på beboerne med fokus på dels forandringer af vaner og rutiner i hverdagslivet hos unge med ASF+ som følge af den socialpædagogiske indsats, og dels forandringer i den socialpædagogiske praksis.

Genstanden for undersøgelsen i nærværende forskningsprojekt er et botilbud for unge med ASF+, og strækker sig over en periode på 2½ år. 

Forskning
Forfatter
  • Inger Bruun Hansen
  • Anne Breumlund
Årstal
2013
Udgiver
Aalborg Universitet
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Forskning;

Planer for den andens liv I

Aalborg Universitet 2013
Undersøgelser og evalueringer;

Børn med autisme og skolevægring

Socialstyrelsen, 34 sider 2016
Forskning;

Planer for den andens liv II - forandringer af hverdagslivet på et botilbud for unge med ASF+

Aalborg Universitet, 128 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank