Pædagogiske ballader - Perspektiver på pædagogens faglighed

Denne bog bidrager til, at både pædagogstuderende og uddannede pædagoger kan etablere såvel som styrke deres pædagogiske ståsted.

Indhold

I denne bog fokuserer forfatterne på den udfordring, det er for pædagogen i praksis at handle pædagogiske i alle situationer, planlagte såvel som uplanlagte.

Bogen er en opfordring til at handle pædagogisk og til at gøre sig overvejelser omkring, hvad dette rent faktisk vil sige. Det er altså forfatternes opfattelse, at det er muligt at sætte ord på og diskutere, hvad det betyder at handle pædagogisk. Dermed understreger forfatterne samtidigt, at pædagogen kan handle mere eller mindre pædagogisk.

Pædagogik rummer altid et element af ballade og ustyrlighed. Ballade er for forfatterne lig med liv, viljer og humør, som pædagogen indbydes til at tage del i. Balladen både udfordrer og bidrager til, at hver dag er forskellig. Ballade og ustyrlighed udgør et centralt tema i bogen.

Bogen handler altså om at handle pædagogisk og reflektere over dette. Samtidigt tager den afsæt i reformen af pædagoguddannelsen i 2014, som både betyder nye muligheder og nye udfordringer for studerende såvel som undervisere. Forfatterne mener, at én væsentlig udfordring ligger i at skabe mening og kultivere en professionsforståelse og professionsidentitet, som går på tværs af moduler og de mål, som er tilknyttet disse. Bogen henvender sig herved både til nye pædagogstuderende, mere erfarne studerende og færdiguddannede pædagoger, som ønsker at orientere sig på ny.

Bogen tilbyder materiale og stof, som kan give pædagoger en grund at stå og gå på. I starten af bogen inviteres læseren indenfor i den pædagogiske praksis. Her udfoldes og undersøges ustyrligheden og balladen. Derudover behandles temaer såsom: pædagogens vidensgrundlag, ansvar og etik, dømmekraft og pædagogiske ræsonnementer, leg og æstetik, læring og udvikling, det gode liv, myndighed, inklusion og pædagogisk dokumentation.

Forfatterne understreger, at i denne bog undersøges pædagogikken både som profession, som kulturel, institutionel og æstetisk praksis samt som et samfundsmæssigt anliggende.