Når mad og dannelse går hånd i hånd - Inspiration, til hvordan danske skoler kan praktisere maddannelse

Det daglige måltid i institutionen eller i skolen kan have dannelsesmæssigt potentiale. Det viser denne rapport, der sætter fokus på, at måltider i skolen spiller en ligeså central rolle for elevernes helbred og trivsel som motion. Desuden påpeges det, at viden om mad er ligeså vigtigt i børns almene trivsel som det at kunne læse, regne og skrive.

Indhold

Formålet med rapporten er at undersøge, hvordan skoler kan arbejde med mad og måltider ud fra en teoretisk forståelse af maddannelse. Der gives eksempler på, hvordan skoler kan inddrage mad og måltider for at fremme trivsel, dannelse og læring. Rapporten belyser blandt andet, hvordan det sociale og pædagogiske måltid kan bruges som dannelsesramme fx i forhold til at udvikle fælles sprog og forståelse for hinanden, men også til at tale om emner såsom madspild og miljø. Derudover diskuteres fordele, ulemper, barrierer og katalysatorer for at arbejde med mad og måltider i skolen.

Rapporten kan bruges som inspirationsmateriale af lærere, pædagoger, ledere og andre med interesse for arbejdet med mad og måltider på flere niveauer.

Konklusion

Resultaterne af analysen viser blandt andet, at:

• Øget fællesskab er en oplevet effekt, når skolerne har fokus på mad og/eller måltider.
• Måltidet er en aktivitet, der er fælles for alle og det kan bidrage til øget socialisering og en styrket relation mellem mennesker. 
• Analysen peger på fordele og ulemper ved at arbejde med mad og måltider i skolen. Fordelene er, at det er fællesskabende, det fremmer trivsel og inklusion, mindsker mobning og bidrager til den almene dannelse. Ulemperne er primært tid og økonomi. Hvis en skole vil arbejde med maddannelse, er det derfor væsentligt at overveje: lederens opbakning, engagerede lærere samt at der er afsat tid til måltider og maddidaktik. 

Metode

Der er indsamlet kvalitative data på fire danske skoler. Fire skoleledere og syv lærere blev interviewet. Endvidere blev der gennemført deltagerobservation under spisepauser samt i de køkkener, hvor skolemaden blev fremstillet af skoleelever.