Menneskerettigheder i Grønland
I denne statusrapport kan du få et dybdegående indblik i menneskerettighedssituationen på Grønland og hvordan denne kan forbedres.
Indhold
Grønland kæmper, på trods af nye muligheder og udvikling, med en række sociale og strukturelle problemer. Et grønlandsk-dansk samarbejde fokuserer på, at menneskerettighederne er en del af løsningen. Grønlands regering, Naalakkersuisut, har ønsket, at Institut for Menneskerettigheder skal fungere som national menneskerettighedsinstitution for Grønland, ligesom instituttet er det for Danmark.
I denne rapport gør Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder for anden gang status på menneskerettighedssituationen i Grønland. Statussen skal løbende give anbefalinger til, hvor overholdelsen af menneskerettighederne kan forbedres. Eksempelvis skal love og regler overholde de internationale menneskerettigheder, hvorfor instituttet afgiver høringssvar om ny lovgivning for Grønland i relation til menneskerettighederne.
Rapporten indledes med en kort introduktion til Grønlands befolkning, selvstyret og myndighedsstrukturen i Grønland, hvorefter udvalgte områder belyses i relation til menneskerettighederne.
De områder, der gives status på, er:
- Gennemførelse af menneskeretten
- Børn og unge
- Handicap
- Ligebehandling
- Naturressourcer
- Retfærdig rettergang og frihedsberøvelse
- Retssikkerhed i kommuner og selvstyre
- Udbredelse af menneskerettigheder
- Uddannelse
For hvert område ridses en række problemstillinger op. Desuden gives et overblik over udviklingen inden for de pågældende områder samt anbefalinger til forbedringer inden for hvert område.
Konklusion
Gennemførelse af menneskeretten: Det anbefales, at en række konventioner, som også gælder for Danmark, ligeledes bør gælde i Grønland fx Europarådskonventioner om bl.a. beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug.
Børn og unge: I Grønland bliver børns rettigheder i stigende grad prioriteret. Det anbefales, at Naalakkersuisut og de grønlandske kommuner styrker kompetencer og ressourcer i sager om overgreb mod børn og unge.
Handicap: De udfordringer, der særligt gør sig gældende i forhold til gennemførelsen af FN's Handicapkonvention, er tilgængelighed, uddannelsesmuligheder og ikke-diskrimination. Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at undervisere og lærere opnår kompetencer til at undervise elever med forskellige former for handicap. Det anbefales også, at der indføres klare standarder om tilgængelighed til fx offentlige transportmidler.
Ligebehandling: Institut for Menneskerettigheder opfordrer Naalakkersuisut til at fremsætte lovforslag om at indføre en generel beskyttelse mod diskrimination både inden for og uden for arbejdsmarkedet.
Naturressourcer: Det anbefales, at Naalakkersuisut sikrer, at borgere og lokalsamfund, der er berørte af projekter omfattet af råstofloven og turismekoncessionsloven, bliver inddraget i beslutningsprocesser.
Retfærdig rettergang og frihedsberøvelse: Dette er en grundlæggende rettighed i enhver retsstat. Derfor anbefales det, at Domstolsstyrelsen i samarbejde med Retten i Gønland og Grønlands Landsret sikrer, at Grønlands Domstole har tilstrækkelig kapacitet, således at der ikke opstår store mængder af ubehandlede sager.
Retssikkerhed i kommuner og selvstyre: Det er en central del af enhver retsstat, at lovgivningsprocesser baseres på åbenhed. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor bl.a., at retssikkerheden øges ved, at Naalakkersuisut indfører brugen af lovbekendtgørelser for at lette overblikket over gældende lovgivning.
Udbredelse af menneskerettigheder: Enhver stat er forpligtede til at fremme og beskytte menneskerettighederne, hvilket inkluderer en udbredelse af kendskab hertil. På baggrund heraf anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at Naalakkersuisut sørger for at indarbejde menneskerettighederne i den kommende uddannelsesstrategis værdigrundlag. Omfanget og kvaliteten af undervisningen i menneskerettigheder for relevante faggrupper skal undersøges og indarbejdes i deres uddannelsesplaner.
Uddannelse: Dette er i sig selv en fundamental menneskeret og er samtidig et middel til at realisere beskyttelsen af og respekten for menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder sætter fokus på, at lærere i Grønland skal uddannes med et højt kompetenceniveau herunder, at læreruddannelsen får det nødvendige strukturelle og faglige indhold.