Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Uddannelse og kompetenceudvikling

Kortlægning af specialiseret viden. Socialområdet og specialundervisningsområdet

En kortlægning af den specialiserede viden på socialområdet og specialundervisningsområdet efter kommunalreformens strukturændringer.

Indhold

Rapporten indeholder en kortlægning af den specialiserede viden om socialområdet og specialundervisningsområdet efter kommunalreformen i 2007. Afdækningen søger at kortlægge det aktuelle vidensniveau på området, for dermed samtidig at besvare, hvorvidt den nye ansvarsfordeling, der fulgte af kommunalreformen, har resulteret i et tab af specialiseret viden. Kortlægningen afdækker specifikt følgende seks punkter: 

  • Hvem besidder i dag den specialiserede viden?
  • Hvilke specialiserede målgrupper findes der viden om?
  • Hvor findes der specialiseret viden?
  • Hvad er grundlaget for den eksisterende specialiserede viden?
  • Hvordan har specialiseret viden på området udviklet sig siden kommunalreformen og hvilke nye former for viden og specialisering er der kommet til?
  • For hvilke eventuelle målgrupper er der et begrænset videngrundlag?

Konklusion

På baggrund af kortlægningen kan rapporten konkludere følgende:

  • Kommunernes myndighedsdel har overvejende specialiseret viden om børne- og ungeområdet og specialundervisningsområdet, mens kommunerne på voksenområdet især har specialiseret viden om målgruppen svær hjerneskade. Kortlægningen viser en sammenhæng mellem kommunestørrelse og graden af specialiseret viden, samt en vis sammenhæng mellem målgruppernes størrelse i de enkelte kommuner og kommunernes specialiserede viden om målgrupperne.
  • Regionerne angiver overvejende at have specialiseret viden på både børne- og ungeområdet, voksenområdet og specialundervis-ningsområdet.

Grundlaget for den eksisterende specialiserede viden er følgende: 

  • I kommunerne er det på tværs af målgrupper typisk medarbejdernes grunduddannelse, efteruddannelse og praktisk erfaring, der udgør det primære grundlag for deres specialiserede viden.
  • I regionerne er grundlaget for den specialiserede viden primært efteruddannelse og praktisk erfaring, og dermed adskiller regionerne sig fra kommunerne ved, at grunduddannelse kun udgør en relativt beskeden andel af grundlaget for den specialiserede viden. Regionerne angiver i højere grad faglitteratur og projekter/forskning som grundlag for deres specialiserede viden.

Kortlægningen viser, at kommunalreformen har haft følgende konsekvenser for udviklingen indenfor dette felt:

  • Kommunerne oplever et øget behov for specialiseret viden, særligt hvad angår målgrupperne ADHD, autisme og borgere med flere diagnoser, ligesom også regionerne peger på et øget behov for specialiseret viden i forhold til pågældende målgrupper. 
  • Kortlægningen viser, at der er udfordringer vedrørende samarbejde på tværs af aktørerne på specialområdet. Det gælder særligt samarbejdet internt i kommunerne og på tværs af kommuner. Derudover peges på udfordringer i forhold til samarbejdet mellem hospital og kommuner og mellem behandlingspsykiatri og socialpsykiatri samt videndeling mellem teori og praksis. 

Metode

Kortlægningen er baseret på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, kvalitative interview, kortlægning af VISO og besøg i udvalgte kommuner. Den samlede spørgeskemaundersøgelse består af tre separate spørgeskemaundersøgelser til henholdsvis kommunerne, regionerne og tilbud på Tilbudsportalen.

Inden selve kortlægningen blev igangsat, blev der gennemført kvalitetssikring af definitionen på specialiseret viden og kortlægningen opererer med en inddeling af det specialiserede socialområde i 14 målgrupper. Kvalitetssikringen blev gennemført via interview med udvalgte respondenter og via test af spørgeskemaerne i udvalgte kommuner, regioner og tilbud. På baggrund af disse kvalitetssikringsaktiviteter blev der foretaget justeringer, inden selve kortlægningen blev igangsat.

Dokumentation og udviklingsarbejde
Forfatter
  • Deloitte
Årstal
2012
Udgiver
Social- og Integrationsministeriet
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Download PDF

Se også

Dokumentation og udviklingsarbejde;

Projekt ”Evaluering, Dokumentation og Kvalitetsudvikling”

Viborg Amt 2006
Dokumentation og udviklingsarbejde;

Evaluering af cirkustemaugerne på Vasebæk

Roskilde Amt, 27 sider 2006
Lærebøger og værktøjer;

Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne

Akademisk forlag, 184 sider 2017
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank