Karrierelæring i gymnasiet - "De vidste ikke, hvad de ville"

Karrierelæring har i de senere år meldt sin ankomst i gymnasiesektoren såvel ’oppefra’ som ’nedefra’. Denne rapport er den afsluttende evaluering af en række forsøg med karrierelæring i gymnasiet. 

Indhold

Med gymnasiereformen i 2016 rykkede karrierelæring ind 'oppefra' som et af de fire brede faglige kompetenceområder. En række forsøgsgymnasier har gennem de seneste år arbejdet med karrierelæringsaktiviteter og tænkning omkring karrierelæring 'nedefra'. 

Denne rapport sætter fokus på resultaterne af forsøgsgymnasiernes arbejde. Desuden omhandler den elevernes valg af en gymnasial uddannelse og deres tanker om det at gå i gymnasiet og deres videre forløb. 

Rapporten består af to overordnede dele der belyser: 1) De unges forløb fra deres overvejelser om valg af en gymnasial uddannelse, deres tid i gymnasiet og tanker om, hvad der skal ske efter gymnasiet på kort og lang sigt 2) Karrierelæringen og arbejdet med at styrke elevernes karrierekompetencer i de gymnasiale uddannelser. 

Du kan i rapporten:

• Nærme dig en forståelse af, hvad karrierelæring er.
• Blive klogere på unges valg af ungdomsuddannelse – særligt en gymnasial uddannelse
• Få indsigt i de unges tanker om tiden i og efter gymnasiet.
• Blive præsenteret for en række cases, der beskriver hvordan arbejdet med karrierelæring kan tage sig ud i hverdagen på de gymnasiale uddannelser.
• Blive introduceret for en konkret model og et redskab, der gør det muligt at arbejde systematisk med karrierelæring.
• Blive præsenteret for en række resultater, der giver en indikation på elevernes udbytte af at arbejde med karrierelæring.

Rapporten henvender sig til alle med interesse for udskoling på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, overgangen til ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser samt unges uddannelsesvalg.

Konklusion

Rapporten konkluderer bl.a.:

• De unges uddannelsesvalg er spændt ud mellem oplevelsen af uddannelse som nødvendigt og som interesse.
• Gymnasiet betragtes som en adgangsbillet til valgmuligheder og -frihed. 
• 37 % af eleverne har andre planer end at fortsætte i uddannelse umiddelbart efter gymnasiet. Der er et ønske om en pause fra uddannelsessystemet. Dog oplever 60 % af de unge et pres ift. at skulle vælge, hvad de vil efter gymnasiet. 
• De unge er indstillet på et foranderligt og usikkert arbejdsmarked. 
• Karrierelæring kan benyttes som værktøj til at håndtere den usikkerhed de unge oplever. Dette i forlængelse af at karrierelæringsmodellen kan benyttes som værktøj til at arbejde med karrierelæring og -kompetencer.
• 41 % af eleverne kunne godt tænke sig mere hjælp og støtte til deres forestående uddannelsesvalg, idet mange oplever at de står alene med deres fremtidsovervejelser. 
• Karrierelæring giver rum for refleksion gennem ændret form for dialog mellem elev/elev, elever/elever, lærer/elever. 

Metode

Forsøgene med karrierelæring i Region Hovedstaden har fundet sted på 17 gymnasiale uddannelser fra foråret 2015 til efteråret 2016. Rapporten er baseret på observationer og interviews med lærere og elever samt skolernes egne afrapporteringer. 

Det samlede data består af:

• En spørgeskemaundersøgelse i 50 gymnasieklasser.
• Observationer af forsøg.
• Fokusgruppeinterviews med i alt ca. 50 elever.
• Fokusgruppeinterviews med i alt 25 lærere, ledere, vejledere og samarbejdspartnere.
• Diverse dokumenter og materialer fra forsøgene samt skolernes afrapporteringer samt skiftlige selvevalueringsrapporter fra koordinatorer på videregående uddannelser og Studievalg.