Indkredsning af lovende praksis på det specialiserede socialområde

Hvad er god praksis på det specialiserede socialområde? Hvordan kan man som praktiker vurdere den praksis, man er en del af? Denne publikation besvarer disse spørgsmål og præsenterer et måleredskab til vurdering af praksis.

Indhold

Denne omfattende undersøgelse er lavet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Baggrunden for undersøgelsen er en efterspørgsel på redskaber, der gør det muligt at vurdere en given praksis’ virkning samt at kunne skabe anerkendelse af arbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med projektet er at etablere et fælles sprog for og en fælles forståelse af, hvad der kendetegner god praksis på området.

Et andet centralt formål med undersøgelsen er at udvikle et spørgeskemabaseret måleredskab, der kan gøre det muligt at vurdere, i hvilken grad en given praksis på det specialiserede socialområde kan klassificeres som ”lovende”. For at muliggøre dette præsenterer publikationen en typologi, der består af de to hovedkategorier: ”lovende praksis” og ”sikker praksis”. Rapporten ekspliciterer, at en praksis kun kan være én af delene samt at der ikke nødvendigvis er én type, der er bedre end en anden.

”Lovende praksis” er, når der ikke er sikker viden om en praksis, men når der i stedet er en særlig stor sandsynlighed for, at praksis kan skabe progression og velfærd for borgerne og samfundet. Lovende praksis adskiller sig dermed fra ”sikker praksis” eller evidensbaseret praksis, der er undersøgt og dokumenteret gennem én eller flere fagfællesbedømte evalueringer.

Måleredskabet, der er udviklet gennem undersøgelsen og beskrevet i publikationen, består af 11 elementer: Teori og viden; Virkning; Beskrivelse; Mål; Overførbarhed; Økonomi; Faglig refleksion; Relationelt samarbejde; Individuel tilrettelæggelse og samspil; Monitorering og Opfølgning.

Disse elementer er delt op i fire sammenhængende hovedkategorier; Vidensgrundlag, Koncept, Udfoldelse og Tilpasning. Tilsammen danner elementerne grundlaget for at indkredse en praksis som ”lovende”. En praksis skal ikke nødvendigvis indeholde samtlige elementer for at være lovende, men den skal have et flertal af elementerne.

Efter beskrivelsen af de 11 elementer kan du i publikationen finde to caseeksempler på lovende praksisser, hvor der er reflekteret over praksis ud fra de 11 elementer. Formålet med måleredskabet er netop, at praktikere skal kunne reflektere over deres praksis på arbejdspladsen. Derfor har SFI også udgivet en mere overskuelig publikation, der retter sig direkte mod en sådan refleksion. Du finder også en beskrivelse af denne her i vidensbanken under ”Lovende praksis på det specialiserede socialområde – kort og klart”.

Metode

Måleredskabet er udviklet på baggrund af en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor de 11 elementer i redskabet er ”oversat” til konkrete spørgsmål. De 11 elementer er produktet af en undersøgende tilgang og en fokuseret tilgang, hvori forskerne bag projektet har foretaget fokusgruppeinterviews, enkeltpersoninterviews, ekspertinterviews og litteratursøgninger for at finde frem til de centrale elementer i praksis på det specialiserede socialområde.

I rapporten finder du en langt mere detaljeret beskrivelse af, hvordan måleredskabet er udviklet, afprøvet og implementeret.