Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Uddannelse og kompetenceudvikling

Hvad har vi brug for mere af? Etniske sindslidende i psykiatrien i Ringkøbing Amt

Med projektet undersøges hvilke udfordringer, personalet på psykiatriske afdelinger oplever i forbindelse med henviste/indlagte sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk.

Indhold

I perioden 2002 til 2003 afviklede Asta M. Madsen projektet "Hvad har vi brug for mere af?". Målsætningen for undersøgelsen af Psykiatrien i Ringkøbing Amt er for det første en afdækning af oplevede problemstillinger omkring sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk. Hovedudfordringen, som undersøgelsen kredser sig om, er, hvordan kulturelle forskelle ikke kommer til at skygge for den sindslidendes reelle behov for behandling.

Efterfølgende tilrettelægges/udvikles redskaber til opkvalificering af personale samt udvikling af metoder til afhjælpning af de oplevede problemstillinger i forbindelse med flygtninge/indvandrere.

Rapporten indeholder desuden en udarbejdet handlingsplan for Psykiatrien i Ringkjøbing Amt.

Konklusion

På baggrund af dialoggrupperne kunne udfordringer kategoriseres indenfor emnerne:

  • Indlæggelse i afdelingen og de etniske sindslidendes forhold til behandling
  • Personalets oplevelse af, hvad der fungerer mindre godt og årsager til dette 
  • Tolkebistand

 Som andet led i anden del af dialogprocessen blev der udarbejdet en handleplan for Ringkøbing Amts psykiatri, hvor initiativerne er:

  • Nedsættelse af en netværksgruppe på tværs af afdelinger i Herning og Holstebro med henblik på opsamling af viden, udarbejdelse af temadage i psykiatrien og supervision i vanskelige tilfælde
  • Drøftelse af etniske sindslidende i de regionale ledelsesgrupper med henblik på bedre samarbejde og koordinering sygehus og kommuner imellem
  • Målrettet undervisning til fagfolk  i de psykiatriske afdelinger og socialpsykiatrien i kommunerne
  • Forbedring af tolkeområdet f.eks. undervisning og tolkekorps på tværs af amterne eller fjerntolkning
  • Fremme uddannelsesindsatsen overfor sundheds- og socialfagligt personale med anden etnisk baggrund
  • Udarbejdelse af oplysningsmateriale på de fem mest gennemgående sprog i form af pjecer, lyd- eller videobånd

Metode

Ud fra hypotesen, at det hovedsageligt er kulturforskelle, sproget og tolkebistand, der volder de største problemer i mødet mellem psykiatrien og brugere med anden etnisk bagrund end dansk, ønsker projektet, at personalet tilknyttet psykiatrien selv skal formulere, hvilke konkrete udfordringer og problemer de oplever og efterfølgende i plenum fremlægge løsninger. Tilgangen er en kvalitativ gruppemødeundersøgelse hentet fra organisationskonsulent Vibe Strøers metoder til dialogudvikling.

Det metodiske design for undersøgelse indeholder en proces, hvor ledelsen for to psykiatriske afdelinger (Herning og Holstebro), udpegede deltagere til gruppearbejdet. Fra hver af de to afdelinger blev to medarbejdere fra sengeafsnittene, en fra dagafdelingen og en fra distriktspsykiatrien, endvidere deltog en sygehussocialrådgiver med interesse for problemstillingen.

Undersøgelser og evalueringer
Forfatter
  • Asta M. Madsen
Årstal
2003
Udgiver
Psykiatrien i Ringkjøbing Amt, 19 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download PDF

Se også

Undersøgelser og evalueringer;

En tværfaglig udfordring - Undersøgelse af kommunernes indsats for mennesker med sindslidelse og misbrug

Socialt Udviklingscenter SUS, 93 sider 2011
Undersøgelser og evalueringer;

Hvad har vi brug for mere af? Etniske sindslidende i psykiatrien i Ringkøbing Amt

Psykiatrien i Ringkjøbing Amt, 19 sider 2003
Lærebøger og værktøjer;

Bedre Psykiatri podcast

Bedre Psykiatri 2020
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank