Forskningsmetoder til at se forandringer i hverdagslivet hos voksne med kognitive, mentale og kommunikative funktionsnedsættelser

At afsøge og tilpasse forskningsmetoder og de rette socialpædagogiske indsatser til at kunne se og dokumentere forandringer i hverdagslivet hos voksne med kognitive, mentale og kommunikative funktionsnedsættelser kan være svært. Dette skyldes blandt andet, at beboernes komplekse problemstillinger samt at deres forandringer er præget af frem- og tilbageskridt. Derudover er deres ønskelige forandringsmål individuelle, fordi deres funktionsnedsættelser påvirker dem forskelligt.

Indhold

Du kan i denne rapport læse om hvilken forskningstilgang og hvilke forskningsmetoder, der er velegnede til at opnå viden om forandringer i hverdagslivet som følge af en socialpædagogisk indsats overfor voksne med kognitive, mentale og kommunikative funktionsnedsættelser, som bor på specialiserede sociale botilbud. 

Rapporten er den sidste delrapport ud af i alt seks rapporter, som indgår i forskningsprojektet ”En fremtid uden dom”. De fem forudgående rapporter formidler resultater fra tre undersøgelser af tre botilbud om den socialpædagogiske indsats muligheder for at skabe forandringer for borgere med kognitive, mentale og kommunikative funktionsnedsættelser, mens denne rapport har fokus på de forskningsmetoder, der er blevet anvendt i de tre undersøgelser.

Rapporten indeholder følgende afsnit:

• Målgrupper: Har kan du læse om vigtigheden af, at man, både som forsker og praktiker, reflekterer over, hvad der kendetegner den målgruppe, som man vil undersøge forandringer hos. I afsnittet gennemgås kendetegnene ved målgrupperne unge med ASF+ og voksne med udviklingshæmning med dom. I beskrivelserne af målgrupperne beskrives også bredden og variationen af vanskeligheder inden for hver målgruppe samt karakteren af deres vanskeligheder.
• Praksisforskning: I dette afsnit kan du læse om praksisforskning som forskningsstrategi, og du kan blandt andet læse om vigtigheden af samarbejdet mellem forskere og praktikere samt om betydningen af forskerens person, rolle og ageren i praksisfeltet.
• Forandringsbegrebet: I dette afsnit gives du en teoretisk introduktion til, hvordan forandringsbegrebet kan forstås.
• Forskningsmetoder til viden om beboernes forandringer: Dette afsnit handler om de valgte og anvendte forskningsmetoder til at få viden om beboernes forandringer af vaner og rutiner i hverdagslivet som følge af den socialpædagogiske indsats. Afsnittet indledes med en præsentation af de anvendte forskningsmetoder til at få erfaring om praksis. Dernæst gennemgås de anvendte forskningsmetoder målrettet til at opnå viden om beboernes forandringer.
• Refleksioner over forskningsmetoder og viden om forandringer: I dette afsnit reflekteres der over, hvilken viden om forandringer hos voksne med kognitive, mentale og kommunikative funktionsnedsættelser, der har været mulige at indhente med de anvendte forskningsmetoder i de tre undersøgelser.

Rapporten har til formål at give inspiration til studerende, undervisere og praktikere, som skal udføre undersøgelser eller forskningsprojekter på det socialpædagogiske praksisfelt, og rapporten vil kunne indgå i diskussioner om valg af vidensgrundlag og forskningsmetoder i disse år, hvor der er behov for at kunne dokumentere virkninger af socialpædagogiske indsatser.