Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Uddannelse og kompetenceudvikling

Etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde

Med både et praktisk og teoretisk perspektiv indeholder denne bog grundlæggende overvejelser over etiske dilemmaer i pædagogisk arbejde og giver konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med oplevede vanskeligheder og dilemmaer.

Indhold

Bogen griber fat på etik på både et teoretisk og praktisk plan, og den sætter fokus på lige præcis de etiske dilemmaer, der kan virke overvældende, når man som pædagog har ansvaret for et andet menneske. For hvordan træffer man det ’rigtige’ valg? Mens der er regler og love, som sætter rammerne på det generelle plan, så kan de jo aldrig tage højde for alle de individuelle hensyn, der kan og skal tages i den pædagogiske hverdag. Bogen tager både udgangspunkt i teoretisk viden om etik og praktiske problemstillinger omkring etik inden for det pædagogiske arbejde. Kapitel 1-5 belyser den professionelle hjælpers etiske dilemmaer sociologisk, historisk, juridisk og filosofisk. Kapitel 6-10 har en praktisk etisk tilgang. Her gives nogle forslag til at arbejde med etiske problemstillinger individuelt og sammen med andre. I den praktiske del præsenteres fire forskellige tilgange til at arbejde med etiske dilemmaer:

  • En sokratisk dialogmodel af Frank Philippart, der beskriver, hvordan man kan anvende sokratisk dialog i gruppebehandling af etiske dilemmaer.
  • En casemetode beskrevet af Sarah Banks og Nils-Erik Nyboe, der præsenterer, hvordan man kan skrive og arbejde med cases i en refleksionsproces?
  • En trinmodel præsenteret af Henk Goovaerts, der gennemgår, hvordan man trinvist kan analysere et etisk dilemma for at opnå større klarhed over problemets beskaffenhed, elementer og mulige løsninger.
  • En narrativ tilgang baseret på dydsetiske overvejelser af Victor van den Bersselaar, som fokuserer på at anvende fortællingen i dialogen mellem klienten og hjælperen, så klienten bliver mere bevidst om egne dyder, styrker og værdier.

Bogen er til studerende og professionelle inden for det pædagogiske område. Den er redigeret af Ruth Mach-Zagal og Kirsten Nøhr, som sammen med de andre medforfattere har beskæftiget sig med etik både i forsknings- og undervisningssammenhænge samt i praksis. Bogens bidragsydere har både erfaring nationalt og internationalt.

Lærebøger og værktøjer
Forfatter
  • Mach
  • Kirsten Nøhr
  • Red.
Årstal
2007
Udgiver
Hans Reitzel, 226 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Find på bibliotek.dk

Se også

Dialog om etiske og moralske værdier i socialpædagogisk indsats

Socialpædagogernes Landsforbund 2010

Etik og værdier i socialt arbejde

Hans Reitzel, 280 sider 2009
Lærebøger og værktøjer;

Pædagogikkens etik - Normative apekter af den opdragende handling

Klim, 189 sider 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank