Differentiering og skolekultur

Denne forskningsrapport stiller skarpt på differentierende undervisningspraksis i skolen og i den sammenhæng undervisnings- og skolekultur, vurderinger af eleverne, lærerens evalueringspraksisser, den enkelte elevs muligheder for deltagelse i undervisningen mv.

Indhold

Forskningsrapporten kan være særligt interessant for fagpersoner i skolen herunder skoledere, lærere såvel som pædagoger, og studerende og undervisere på lærer- og pædagoguddannelsen samt studerende på de pædagogiske kandidatuddannelser, som interesserer sig for skolekultur.

Rapporten er en traditionel forskningsrapport, som omhandler et projekt gennemført i Forsknings- og Udviklingsafdelingen i UCC, i perioden august 2013 til december 2015. Omdrejningspunktet er differentiering i skolekulturen. Indholdet består af en minutiøs gennemgang af den videnskabelige og metodiske proces, hvorigennem projektets viden er skabt. Forskerne trækker i deres forskning på tre faglige discipliner; antropologi, pædagogik og sociologi.

Forskerne forklarer, at differentiering kan siges at være en samlebetegnelse for alt det, som har at gøre med synet på og håndtering af forskelle. Inden for det pædagogiske felt har begrebet differentiering en udbredt positiv klang, idet begrebet knyttes til idéer om hensyn til det enkelte barn samt ansvar for, at alle klassens børn får optimale og tilpassede muligheder for at lære og at udvikle sig.

Rapporten dokumenterer en empirisk undersøgelse, som er gennemført som et feltarbejde i en 5. klasse på en skole i Københavns-området. Fokus i dette feltarbejde har været på at forstå og afdække de lokale forventninger og normer, der udgør det grundlag, som lærernes praksis med at skabe en differentieret undervisning tager afsæt i og som han/hun samtidig selv er med til at skabe. 

Forskerne har i denne undersøgelse haft en praksisudviklende tilgang. I kapitel 5 udpeger de derfor, på baggrund af undersøgelsen, en række fokuspunkter for udvikling af skolens differentieringspraksis. Du kan finde et kort oprids over disse perspektiver på side 4.

Forskningsrapporten er bygget op således, at der indledes med en konstruktion af undersøgelsens genstand, efterfulgt af teoretiske og metodologiske overvejelser. Derefter præsenteres undersøgelsens empiriske materiale, efterfulgt af et længere kapitel, som fremlægger analysearbejdet. Kapitel 5 opsummerer undersøgelsens fund og perspektiver.

Konklusion

Følgende er et lille udpluk fra rapportens kapitel 5:

• I undervisningen nedtoner lærerne regelmæssigt forskelle ud fra en orientering mod klassens fællesskab og tilvejebringelse af ensartethed, hvor forskelle forstås som uønsket. Forskerne mener derfor, at der er behov for at arbejde med skolekulturens tendens til at opfatte det særlige/partikulære, som noget negativt.
• I skolekulturen får forskerne øje på, at en forestilling om, at eleverne skal behandles ens, er stærk. Samtidig ser de, at lærerne gentagne gange forskelsbehandler eleverne.
• Forskerne analyserer også lærernes sprogbrug. De ser i den sammenhæng, at nogle særlige individuelle træk fremhæves som uønskede og at fællesskabet også i sprogbruget fremtræder som vigtigere end den enkelte elevs individualitet.

Metode

Forskerne har produceret deres empiri under det nævnte feltarbejde i en 5. klasse. Her har de deltaget i klassens dagligdag, især i undervisningen, men også i frikvartet og i andre perioder før og efter undervisningen.

Ligeledes har de lavet 12 interview, herunder ét interview med klassens to hovedlærere og 11 interviews med alle klassens elever.