Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Uddannelse og kompetenceudvikling

Perspektiver på det gode liv

Dette er erfaringerne og materialet fra et af ni projekter, der alle er støttet af ”Puljen for Kompetenceudvikling” under Socialstyrelsen. Puljen for kompetenceudvikling er et nationalt program under ”Bo-Liv” til styrkelse af indsatsen på Botilbud. I alt har ni projekter, 16 kommuner og næsten 1.700 medarbejdere været involveret i støttede projekter i perioden 2010–2012.

Indhold

Rapporten omhandler et udviklingsprojekt på Center for Udviklingshæmmede i Assens Kommune (CUA) i perioden 2010-2012. Den beskriver medarbejdernes og ledelsens bestræbelser for at sætte borgernes gode liv i centrum i forbindelse med deres indflytning i egne boliger. I denne periode har CUA systematisk haft fokus på, hvordan man i hverdagen har kunnet videreudvikle en pædagogisk praksis med udgangspunkt i den enkelte borgers liv i egen bolig. Rapporten er ikke en evaluering af projektforløbet og dets resultater, men en fremstilling af perspektiver på Projekt det gode liv, hvor rapporten skiftevis stiller sig i borgernes, de pårørendes, organisationens og de forskellige grupper af professionelle medarbejderes perspektiver.

Projekt det gode liv udmundede i et afslutningsseminar, hvor det fremtidige fælles menneskesyn og værdigrundlag, som CUA skal forpligte og udvikle deres professionelle arbejde på, blev offentliggjort.

Du kan læse mere om ”Puljen for Kompetenceudvikling” og ”Bo-Liv” på Socialstyrelsens hjemmeside

Konklusion

Eftersom rapporten ikke er en evaluering, formulerer rapporten ikke håndfaste konklusioner på baggrund af projektet. I stedet fremlægges en række perspektiver på baggrund af de gennemførte aktiviteter og uddannelsesforløb, fremanalyseret bl.a. på baggrund af udtalelser fra medarbejdere og beboere.

Derudover udstikker rapporten i fremadrettede potentialer og udfordringer for projekt det gode liv taget i forhold til organisationsudvikling og kulturel forandring.

Metode

Rapporten er baseret på erfaringer fra projektets tre-årige periode, et omfangsrigt skriftligt dokumentationsmateriale af projektets aktiviteter udarbejdet af UCL konsulenterne Kirsten Skøtt, Ida Schwartz og Signe Thorhauge samt skriftlige bidrag fra medarbejdere.

Efter projektets afslutning er der gennemført fire fokusgruppeinterview med medarbejdere, udviklingsagenter og faglige koordinatorer fra Lindebjerg samt daglige ledere og teamlederen fra hele CUA, i alt med ca. 35 personer. Endelig er der gennemført interview med fire pædagoger om to borgeres livshistorie. I citater fra interview er navne anonymiseret.

Praksisfortællinger
Forfatter
  • Søren Kai Christensen
Årstal
2012
Udgiver
Center for Udviklingshæmmede i Assens Kommune (CUA), 42 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Download Download PDF

Se også

Kompetenceudviklingsprojektet ”Her vil jeg bo – her vil jeg arbejde”

Hillerød Kommune, 42 sider 2012
Praksisfortællinger;

Perspektiver på det gode liv

Center for Udviklingshæmmede i Assens Kommune (CUA), 42 sider 2012
Undersøgelser og evalueringer;

I selvstændig bolig – voksne udviklingshæmmede

Odense: Servicestyrelsen 2011
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank