Børn og unges hverdagsfriluftsliv

Hvordan fremmes børn og unges friluftsliv i naturen? Og hvilke mønstre er knyttet til forskellige børns brug af naturområder? I denne undersøgelse kan du læse meget mere om børnenes motivation for friluftsliv og mønstre i brugen af naturen ift. køn, alder, bosted og aktivitetsniveau. Der gives desuden konkrete forslag til tiltag, der kan fremme børns friluftsliv i hverdagen.

Indhold

Denne undersøgelse er en del af projektet NatureMoves, som rummer både en forskningsdel og en implementeringsdel, hvor målet er at udvikle og implementere nye rum og rammer, der kan inspirere børn og unge til at være mere aktive i naturen - også set i relation til sundhedsmæssige perspektiver.

Det overordnede formål med denne undersøgelse er således at udvikle børn og unges friluftsliv og naturoplevelser i hverdagen.

De undersøgelsesspørgsmål rapporten bygger på er:

Hvordan og i hvilket omfang er børn og unge i Danmark aktive i naturen i fritiden og hvilke begrænsninger for aktivitet kan identificeres?
Hvorfor er børn og unge aktive i naturen g hvilken betydning har friluftsliv og naturoplevelser for børn og unge?
Hvilken betydning har de fysiske rammer for børn og unges friluftsliv?

Undersøgelsen er bygget op som følger:

I første del præsenteres undersøgelsens design, begreber og referenceramme. Desuden opsummeres resultater fra udvalgte nordiske studier, der belyser samme tematik.
I anden del belyses hvilke udendørs områder børnene benytter, for eksempel offentlige naturområder, private naturområder eller offentlige kulturområder. Det undersøges, hvad børnene laver, dér hvor de kommer mest, samt hvem de laver aktiviteterne med.
I tredje del ligger fokus på, hvilke steder i naturen børnene kommer i, herunder en analyse på tværs af forskellige naturområder og årstider, samt børnenes foretrukne områder i naturen.
I fjerde del undersøges det, hvad naturområdernes kvaliteter og naturkarakterer betyder for børnene - det er således børnenes holdninger til - og opfattelser af naturområdets kvaliteter, der er fremtrædende.
I femte del er det børnenes holdninger til naturen der belyses - hvad karakteriserer eksempelvis den gode oplevelse i naturen?
I sjette del belyses børnenes aktivitetsmuligheder i naturen, herunder hvilke ønsker og idéer børnene har. Desuden undersøges det hvorfor børnene ikke kommer mere ud i naturen og hvad der skal til for at de kommer mere ud i naturen.
I syvende og sidste del opsummeres resultaterne, herunder mønstre i forhold til børnenes motivation for friluftsliv, brug af naturen samt betydningen af køn, alder, bosted og aktivitetsniveau. Derudover gives forslag til mulige tiltag, der kan udvikle børns friluftsliv i hverdagen.

Konklusion

Børn kommer mere i haver og idrætsanlæg end i naturområder i deres fritid.
De fleste børn spiller computer og ser TV hvis de keder sig, mens kun de færreste vælger at gå ud og være aktive. Dette gælder især for de ældre børn, drenge og de ikke-idrætsaktive.
Børn har lyst til at komme mere ud i naturen. Dette gælder særligt pigerne, de yngre børn og de idrætsaktive børn.
Børn oplever, at manglende tid, på grund af andre interesser, afholder dem fra at komme mere ud i naturen.
De mønstre, der er knyttet til børnenes brug af naturen er blandt andet, at børnene søger sociale oplevelser i naturen, og derudover værdsætter de fred og ro i naturen (især i skoven), hvor de kan afkoble mentalt. Det sidstnævnte er især vigtigt for pigerne, de ældre børn og de ikke-idrætsaktive.
Børnene bruger områderne meget forskelligt i forhold til køn og alder. Eksempelvis påpeges det, at når det gælder alder betyder det mest for de ældre børn, at naturområdet er stille og fredeligt mens de yngre børn påpeger vigtigheden af, at de kan lave mange forskellige ting i naturområderne.
Drenge er mere fysisk aktive i naturen end piger. Der er således forskel på pigers og drenges aktivitetsmønster, og på hvilke motiver, de har for at være aktive i naturen.
Når man laver sammenligninger mellem by og land, betyder sociale oplevelser i naturen mere for børn fra byen.
Generelt ønsker børn flere steder hvor de kan lege, dyrke motion og være sammen med vennerne. Både aktiviteter og rammerne for aktiviteter er mulige tiltag, der kan gøre, at børn kommer mere ud i naturen.

Metode

Undersøgelsens resultater er baseret på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse om børn og unges aktiviteter og oplevelser i naturen.