Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Uddannelse og kompetenceudvikling

Autismevenlig undervisning

I denne bog kan du tilegne dig grundlæggende viden om autismespektrumforstyrrelse (AFS), og få nogle helt konkrete redskaber til at udføre autismevenlig undervisning.

Indhold

Forfatteren til denne bog hedder Charlotte Ryhl. Hun er autoriseret psykolog og ejer af firmaet Autismeviden – samt ansat ved Børnehus Sjælland i Næstved og ekstern lektor på Københavns Universitet. Bogen er skrevet til pædagog- og lærerstuderende samt til uddannede lærere og pædagoger, der underviser elever med ASF i almentilbud og i specialtilbud. Bogen er også relevant for undervisere på efterskoler, almen- og særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, produktionsskoler m.v., der underviser børn, unge og voksne med ASF.

Aktuelt er behovet for socialpædagogisk viden i skolen stort. Den nye folkeskolelov forpligter lærere og pædagoger til at samarbejde på nye måder. Samtidigt er der et øget fokus på integration og inklusion af børn og unge med ASF i den almene undervisning og mange undervisere efterlyser derfor viden om undervisning af elever med ASF. Denne bog bidrager i høj grad i denne sammenhæng ved at beskrive, hvordan socialpædagogisk viden, der tidligere var målrettet elever på specialskoler, kan omsættes og anvendes i almentilbuddet.

Bogens erklærede mål er at give studerende og undervisere grundlæggende viden om ASF i et lettilgængeligt sprog samt at præsentere nogle konkrete redskaber til at udføre autismevenlig undervisning. Bogen indeholder også illustrerende cases og faktabokse, der opsummerer centrale pointer. Ligeledes er der sammenfattet et helt afsnit, som præsenterer en række konkrete ’tips og tricks’ såsom at sørge for en god start på dagen i form af morgenmad og håndtryk til eleverne, at skabe overblik for eleverne ved at lave et dagsskema på tavlen m.v.

Bogen er delt op i tre overordnede dele:

  • Del 1 omhandler viden om autisme. De tre indledende kapitler redegør for grundlæggende viden om ASF. Der redegøres for diagnosekriterier, adfærdstræk og centrale kerneområder. Kapitel 4 giver indsigt i en række psykologiske teorier om ASF. I kapitel 5 beskrives det, hvordan børn og unge med ASF adskiller sig fra børn uden ASF.
  • Del 2 omhandler relationen mellem underviser og eleven med ASF. Herudover indeholder denne del kapitler om forældresamarbejdet og underviserens forberedelse.
  • Del 3 indeholder en diskussion af børnesyn og inklusion. Derudover redegøres der for evidensbaserede undersøgelser af, hvad der virker i undervisningen. I kapitlet er der en central distinktion mellem begreberne ’integration’ og ’inklusion’ i undervisningen af børn og unge med ASF.
Lærebøger og værktøjer
Forfatter
  • Charlotte Ryhl
Årstal
2016
Udgiver
Hans Reitzels Forlag, 164 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Find på bibliotek.dk

Se også

Autismespektrum-forstyrrelser - Et psykologisk overblik

Hans Reitzels Forlag, 304 sider 2012

Autismens ABC

Socialt Fagforlag, 126 sider 2015

Autisme og Aspergers syndrom - En introduktion

Dansk Psykologisk Forlag, 124 sider 2014
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank