Autisme og kønsidentitet: Hvad er vigtigt at vide - set fra et socialfagligt perspektiv?

Socialfaglige medarbejdere møder i deres arbejde med autistiske personer jævnligt nogle, som er i tvivl om deres kønsidentitet eller har kønsubehag – også kaldet kønsdysfori. Der er blandt autistiske personer flere, som udvikler kønsdysfori, end i resten af befolkningen. Blandt socialpædagoger, socialrådgivere, lærere og andre som arbejder med autistiske personer er der dog ikke en ensartet tilgang til, hvordan man hjælper og taler med autistiske personer om kønsidentitet.

Indhold

I denne rapport gennemgås forskningen på området og udmøntet den viden i nogle anbefalinger til socialfaglige medarbejdere. 

Med den viden vi har fra forskningen i autisme og kønsidentitet kan vi pt. anbefale forskellige måder at klæde socialfaglige medarbejdere bedre på til at hjælpe autistiske personer med kønsovervejelser eller kønsdysfori.

Sprogbrug og redskaber:

• Udbrede viden om sprogbruget om køn, kønsidentiteter, kønstransition og brug af stedord for forskellige køn
• Styrke forståelsen af, hvordan autisme og kønsidentitet kan være relateret til hinanden, fx at de begge kan ses som et spektrum med forskellige grader af personlig erfaring og udfordringer.
• Adgang til dialogredskaber, som kan være med til at undersøge kønsidentitet uden at være præget af en binær kønsforståelse.

Omgivelser:

• At etablere kønsneutrale toiletter

Kompetenceudvikling af fagpersoner:

• Undervisning om køn og kønsidentitet set i et børne- unge- og voksenperspektiv
• Udbrede forståelse af støttepersoners rolle og tilgang til det socialfaglige arbejde, når en autistisk person ønsker hjælp til at undersøge, forstå eller udtrykke sin kønsidentitet.
• Adgang til faglig supervision, sparring eller refleksion over rollen som støtteperson og de opfattelser af køn, man kan være præget af.
• Samarbejde med autistiske personer om kønsidentitet
• Inddrage autistiske personers erfaringer (erfaringsspektrum) som et udgangspunkt for at skabe viden og forståelse, der kan hjælpe personen
• Hjælpe med at identificere beskyttelses- og risikofaktorer som er forbundet med en persons autisme og kønsidentitet
• Tilbyde psykoedukation om autisme og kønsidentitet herunder forståelse for sammenhæng mellem autisme og kønsidentitet
• Facilitere gruppeforløb, hvor autistiske personer kan udforske kønsidentitet og kønsudtryk sammen med andre

Samarbejde med andre:

• Tilbyde gruppeforløb eller vejledning til forældre til autistiske børn, unge og voksne om kønsuoverensstemmelse
• Tilbyde faglige oplæg om autisme og kønsidentitet til andre fagpersoner fx lærere, PPR-psykologer, ansatte på uddannelsesinstitutioner, botilbud mv.
• Styrke samarbejdet med sundhedspersonale, så socialfaglige støttepersoner får kendskab til kønsmodificerende behandlingsforløb og kan hjælpe med  kontakt til en kønsklinik.