Socialpædagogerne
sl.dk Vidensbanken Mit SL

Socialpædagogernes Vidensbank

Avanceret søgning
    • Børn og Unge
    • Voksne
    • Socialpædagoger
  1. Socialpædagogernes Vidensbank
  2. Socialpædagoger
  3. Uddannelse og kompetenceudvikling

At ville noget med nogen

”Målet for dannelse er: at lære at tænke”, understreger forfatteren til denne bog, som omhandler pædagogik og dannelse. Her kan du blive klogere på pædagogikkens idehistorie og læse en interessant samfundskritik rettet mod det nutidige pres, som dannelsen underlægges.

Indhold

Denne bog er forfattet af Steen Nepper Larsen, som gennem en årrække har været en kritisk stemme i debatten om blandt andet konkurrencestat, dannelse, læring og pædagogik. Han er lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og cand.mag. i historie og samfundsfag fra RUC. Bogen bærer undertitlen ’Filosofiske og samfundskritiske fragmenter om dannelse og pædagogik’.

Med denne bog er der, med bagsidetekstens ord, tale om en tour de force gennem pædagogikkens idehistorie samtidigt med, at der lægges en kritisk diagnostik ned over samtiden.

Dannelsestænkningen danner en vital ramme for det pædagogiske arbejde, argumenterer forfatteren. Dannelse er kritikkens forudsætning – og kritikken rummer muligheden for, at autonome borgere og pædagogiske aktører kan nytænke samfundets uddannelsesinstitutioner og erhverve sig et større og friere udsyn.

Men dannelsen er i dag kommet under pres. Pædagogikken underlægges konkurrencestatens paradigme om livslang læring og kravet om indholdsløs omstillingsparathed. Resultatet: ensretning, kortåndethed og bevidstløs reproduktion. 

Bogen henvender sig til studerende, undervisere og professionelle, der beskæftiger sig med at danne og uddanne mennesker. Samtidig løftes dannelsesspørgsmålet op som et samtids- og samfundskritisk anliggende og inviterer dermed til en bredere diskussion om den retning, vi ønsker at bevæge os i som samfund.

I bogens afsluttende del præsenteres tolv filosofisk-pædagogiske tænkere, som har efterladt sig væsentlige aftryk i den pædagogiske tænkning og sat dannelsen på begreb. 

Lærebøger og værktøjer
Forfatter
Årstal
2016
Udgiver
Turbine Akademisk, 167 sider
  • Udskriv
  • Mail
  • Linkin
  • Facebook
  • Twitter
Bestil Find på bibliotek.dk

Se også

Klassisk og moderne pædagogisk teori

Hans Reitzels Forlag, 752 sider 2007

Pissedårlig pædagogik

Hans Reitzels Forlag 2021
Lærebøger og værktøjer;

Pædagogik med psykologi

Munksgaard Danmark, 291 sider, 3. oplag 2013
  • Om vidensbanken

    Vidensbanken er en service fra Socialpædagogerne sl.dk

    Om vidensbanken
  • FIND MERE VIDEN

    Socialpædagogen og andre relevante danske og internationale hjemmesider.

    Se links
  • Få vidensbankens nyhedsbrev

    Hold dig ajour med ny socialpædagogisk viden.

    Få viden i din mailbox
  • SÆT NY VIDEN I BANKEN

    Har du ideer eller eksempler på viden og praksisforløb, hører vi gerne fra dig.

    Kontakt os
Socialpædagogernes Vidensbank Brolæggerstræde 9 1211 Kbh. K Tlf. +45 7248 6000
Socialpædagogerns Vidensbank