At arbejde evidensbaseret - En introduktion: om erfaringer, praksis og videnskab

I dette lille hæfte kan du tilegne dig interessant og praksisnær viden om, hvad det vil sige at arbejde evidensbaseret, som professionel i socialpsykiatrien såvel som i andet socialt samt pædagogisk arbejde.

Indhold

Forfatterne understreger, at dokumentation og evidens er centrale begreber, når man ønsker at tale systematisk om, hvorvidt det man gør i det psykosociale arbejde, gør en positiv forskel for de mennesker, som indsatserne er rettet imod.

Diskussionen om evidens er meget præget af et naturvidenskabeligt paradigme for tiden, mener forfatterne. Dette paradigme betyder, at kvantitative effektmålinger, som for eksempel randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), bliver det altoverskyggende svar på, hvordan man kan arbejde med spørgsmålet om, hvorvidt det man gør, blandt andet i det psykosociale arbejde, gør en positiv forskel for borgerne/brugerne.

Det er forfatternes opfattelse, at evidens, for at være meningsfuld, må inkludere meget mere end randomiserede og kontrollerede undersøgelser. Det påpeges, at sådanne undersøgelser ikke kan sige noget om, hvorfor en indsats virker samt hvordan den opleves af brugere og medarbejdere. Komplekse indsatser skal undersøges med metoder, der er følsomme overfor kompleksiteten og gør os klogere på, hvad der virker, mener forfatterne. Det kan nemlig være kombinationen af flere forskellige elementer, der gør en særlig indsats virkningsfuld.

Forfatterne peger i dette hæfte på nogle helt grundlæggende vilkår, som skal være til stede for at kunne tale om evidensbaseret praksis. Dette kræver en langt bredere refleksion samt en åbning af diskussionen fagfolk imellem. I disse diskussioner bør de mennesker, som indsatserne og praksis retter sig imod, også inddrages. Lige så vel bør dem, der træffer beslutningerne om, hvilke former for praksis, der skal fremmes, inddrages. 

Dette hæfte indeholder tre hovedafsnit, som hver især beskriver én central kilde til evidensbaseret praksis. De tre kilder er henholdsvis: forskningsresultater, erfaringer fra medarbejdere i praksis og brugerens erfaringer. Det påpeges, at man som professionel må hente den viden, man har brug for fra alle tre forskellige kilder, når man skal nå frem til, hvilke indsatser der egner sig bedst til den person, man gerne vil hjælpe i sit arbejde.  

Konklusion

Forfatterne opsummerer afslutningsvis følgende om at arbejde evidensbaseret:

At arbejde evidensbaseret indebærer, at man som praktiker tager sine egne og kollegernes erfaringer alvorligt, at man aktivt vender sig mod hver enkelt patient eller bruger for at få del i hans/hendes erfaringer samt at man holder sig orienteret om vidensudviklingen inden for det felt, man arbejder inden for.