Rusmidler i Danmark - Forbrug, holdninger og livsstil

I denne publikation kan du læse om danskernes forbrug og holdning til alkohol, tobak og andre rusmidler.

Indhold

I publikationen findes der oplysninger om danskernes eget forbrug og negative oplevelser i forbindelse med alkohol, tobak og stoffer, negative oplevelser grundet andres forbrug samt danskernes holdning til alkohol, tobak og stoffer.

I rapporten dækker betegnelsen ”lavt uddannelsesniveau” for en skolegang på 11 år, ”mellem uddannelsesniveau” for gymnasial-, erhvervsfaglig- eller kort videregående uddannelse og ”højt uddannelsesniveau” for mellemlang- eller lang videregående uddannelse.

Konklusion

Alkohol

96 % af respondenterne har prøvet at drikke alkohol. Kvinderne var i gennemsnit lidt ældre end mændene, nemlig 16-20 år mod 15-19 år, første gang de drak alkohol. Jo ældre respondenterne er, jo ældre angiver de at have været første gang, at de drak alkohol.
Over halvdelen af respondenterne har drukket alkohol ugentligt i det sidste år, ca. en tiendedel drikker dagligt, mens ca. en femtedel angiver at drikke én gang ugentligt.
81 % af de respondenter, som ikke har et ugentligt forbrug, angiver, at de plejer at drikke ½-7 genstande pr. gang. Mænd angiver flere genstande pr. gang end kvinder. Jo ældre respondenterne er, jo færre genstande plejer de at drikke pr. gang, mens jo højere uddannelsesniveau respondenten har, jo flere genstande drikkes pr. gang.
Respondenternes primære begrundelser for at drikke alkohol er, at de kan lide smagen, for at komme i stemning eller for at blive beruset. 6 % angiver, at alkoholindtagelsen sker for at glemme problemer, det er især de yngre aldersgrupper samt respondenter med lavt uddannelsesniveau, der rapporterer dette. 18 % af respondenterne angiver, at de i de seneste 12 måneder, ofte eller af og til, har drukket alkohol for at stresse af. Det er primært mandlige respondenter i alderen 30-64 år samt respondenter med et højt uddannelsesniveau, som angiver denne grund til at drikke. 12 % af respondenterne angiver, at de ofte eller af og til har drukket alkohol for at komme i kontakt med andre. Mænd har oftere drukket alkohol for at komme i kontakt med andre end kvinder, og jo yngre respondenterne er, jo oftere har de drukket alkohol af denne grund.
De fire mest angivne grunde til ikke at drikke alkohol eller til at have et meget lille forbrug er: ikke at have lyst (51 %), ikke at være interesseret i at drikke (34 %), ikke at kunne lide smagen (29 %), samt at det er usundt (23 %).

Hash og andre narkotiske stoffer

37 % angiver, at de på et tidspunkt har prøvet at ryge hash. Der er færre kvinder end mænd, som har prøvet dette. Derudover er der en overvægt af yngre respondenter samt respondenter med et højt uddannelsesniveau, som har prøvet at ryge hash.
2 % af de respondenter, som har angivet at have prøvet det, angiver, at de inden for de seneste 30 dage har haft et dagligt forbrug.
12 % rapporterer, at de har prøvet amfetamin. Der er en overrepræsentation af mænd, yngre og lavt uddannede, som har prøvet amfetamin.
6 % angiver, at de har prøvet ecstasy. Der er også her en overrepræsentation af mænd og yngre i denne gruppe.
1 % angiver, at de har prøvet heroin. I denne gruppe er der en overrepræsentation af mænd. 5 % af de respondenter, som angiver at have prøvet heroin svarer, at de har brugt stoffet inden for de sidste 12 måneder.

Tobak og medicin

27 % angiver, at de ryger. Der er flere mænd og respondenter med lavt- og mellem uddannelsesniveau, som ryger.
I ikke-ryger gruppen af respondenter er der 38 %, som angiver, at de tidligere har røget.
83 % af de respondenter, som er nuværende eller tidligere rygere, var under 18 år, da de første gang prøvede at ryge.
Ca. en tiendedel af respondenterne angiver at have brugt beroligende medicin og/eller sovemedicin de seneste 12 måneder, med en overvægt af kvinder. Respondenter ældre end 45 år og respondenter med lavt uddannelsesniveau bruger denne medicin oftere end de øvrige grupper.
17 % af respondenterne angiver at have brugt smertestillende medicin (udover håndkøbsmedicin) de seneste 12 måneder. Respondenter ældre end 45 år og med lavt- eller mellem uddannelsesniveau har oftere brugt denne type medicin det sidste år.

Oplevede negative konsekvenser

14 % har i de seneste 12 måneder oplevet ikke at kunne stoppe med at drikke alkohol, når de var begyndt.
14 % angiver, at de i det seneste år har oplevet ikke at have fået gennemført det, der var forventet af dem på grund af alkoholindtagelse.
I de seneste 12 måneder har 3 % oplevet at have haft behov for at drikke om morgenen for at komme i gang efter at have drukket for meget dagen før.
20 % har i det sidste år oplevet at have haft skyldfølelse eller samvittighedsnag efter at have drukket alkohol.
27 % har i det sidste år oplevet at have haft ”black-out” i forbindelse med, at de drak alkohol.
23 % angiver, at de selv eller andre er kommet til skade i forbindelse med alkoholindtagelse. Det er primært mænd, unge samt personer med lavt uddannelsesniveau, som har oplevet dette.
6 % fortæller, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet, at et familiemedlem, en ven eller læge har givet udtryk for bekymring over deres alkoholvaner eller har forsøgt at få dem til at drikke mindre.
7 % angiver, at deres alkoholforbrug i de seneste 12 måneder har haft negative følger for deres daglige gøremål i hjemmet. 4 % af respondenterne angiver, at deres alkoholforbrug i de seneste 12 måneder har haft negative følger for deres økonomi.
18 % af gruppen, som har prøvet andre narkotiske stoffer angiver, at de har været bekymret over eget forbrug i løbet af det sidste år. Af de 22 respondenter, det drejer sig om, angiver 60 % af dem, at de har nedsat/stoppet forbruget ved egen hjælp, 24 % har søgt professionel hjælp, mens 16 % ikke har gjort noget ved forbruget.

Holdninger til forbrug og afhængighed

80 % mener, at danske unges alkoholforbrug er for højt.
58 % angiver, at danske voksnes alkoholforbrug er for højt.
Generelt antages alkoholproblemer for at være forbundet med sociale og psykiske problemer, ens omgangskreds samt manglende selvkontrol. 46 % mener, at alkoholproblemer kan skyldes arv.
76 % angiver, at de primære årsager til afhængighed af narkotika er, at narkotika er afhængighedsskabende, at ens omgangskreds tager stoffer, sociale og psykiske problemer samt at det er nemt at få adgang til stoffer.
59 % mener, at der er stor risiko for at blive afhængig ved at ryge hash.
91 % mener, at der er stor risiko for at udvikle afhængighed ved brug af heroin.
85 % angiver, at der er stor risiko for at udvikle afhængighed ved brug af amfetamin.
89 % mener, at der er stor risiko for at udvikle afhængighed ved brug af kokain.
92 % angiver, at der er stor risiko for at udvikle afhængighed ved brug af ecstasy.
50 % mener, at alkohol kan føre til afhængighedsproblemer.
I forhold til tobak, angiver 83 %, at risikoen for at udvikle afhængighed er stor.
56 % mener, at brug af sovemedicin kan være en risiko for afhængighed.
53 % af respondenterne mener, at risikoen for udvikling af afhængighed ved brug af smertestillende medicin (ikke håndkøb) er stor.

Metode

Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål, som er hentet fra GENACIS projektet - Gender, Alcohol and Culture: An International Study. Grunden til dette er, at man ønsker at kunne sammenligne nogle af undersøgelsens resultater med internationale undersøgelser på området.

Ligeledes er en række af spørgsmålene i spørgeskemaet hentet fra tidligere nationale undersøgelser for at kunne sammenligne udviklingen indenfor området i Danmark. Data er indsamlet i september/oktober 2011, hvor 8.004 personer er tilfældigt udvalgt via CPR-register. Der er anvendt web-baseret spørgeskemaer samt telefoninterviews. Der er en svarprocent på 64,1, hvilket svarer til 5.133 respondenter.